CIA skal være Irakkrigens syndebuk

I USA er jagten på en syndebuk for det tvivlsomme grundlag for Irakkrigen er for alvor gået ind. Senatets magtfulde efterretningsudvalg retter søgelyset mod efterretningstjenesten CIA og kræver, at organisationen inden klokken 18 fredag dansk tid udleverer dokumenter, som kan kaste lys over de efterretningsoplysninger, der førte til Irakkrigen. Barsk tone over for Tenet I en særdeles barsk tone i et brev onsdag aften gav senatsudvalget CIA og dets direktør, George Tenet, 48 timer til at udlevere dokumenterne. Udvalget understreger, at flere af dets forespørgsler går helt tilbage til juli. Brevet beskriver ikke dokumenternes natur og præciserer heller ikke, hvilke CIA-ansatte man ønsker at afhøre for at få »en forklaring på de forskellige usammenhængende og uoverensstemmende« vurderinger, som efterretningstjenesterne er kommet med. Det gælder eksempelvis påstanden om, at Saddam Husseins Irak forsøgte at skaffe sig uran i Niger og de manglende fund af masseødelæggelsesvåben efter krigen. Indenrigspolitisk formål med angreb Amerikanske iagttagere siger, at angrebet på CIA også bunder i indenrigspolitik. I gennemsnit dør fire amerikanske soldater i Irak om ugen, og krigen bliver langt dyrere end forventet. Det giver sig udslag i meningsmålinger, hvor tilslutningen til krigen er faldet dramatisk. Begge Kongressens kamre domineres af Det Republikanske Parti, og de republikanske kongresmedlemmer vil gøre alt for at få opmærksomheden væk fra deres partifælle i Det Hvide Hus, når det gælder Irakkrigens efterspil. Sejr til Bush Partifællerne har også sikret præsident George W. Bush en sejr, når det gælder bevillingen på 87 milliarder dollar eller 552 milliarder kroner til besættelsen og genopbygningen af Irak og Afghanistan. Bush ønskede, at samtlige 20,3 milliarder dollar afsat til genopbygning skulle være gavebistand, mens Senatet krævede, at 8 af de 20 milliarder skulle være lån. Bush truede for første gang i sin præsidentperiode med at nedlægge veto, hvis Senatet ikke fulgte hans vilje. Efter et voldsomt pres fra Det Hvide Hus skiftede to republikanske senatorer, som oprindelig gik ind for lån, side og stemte for præsidentens forslag. Vedtagelsen er dog kun bindende i indeværende finansår.