Schweiz rykker til højre

Det højrepopulistiske, konservative schweiziske Folkeparti, SVP, har vundet en markant sejr ved det schweiziske parlamentsvalg. Hver fjerde schweizer - eller 27,7 pct. af de stemmeberettigede - har sat sit kryds ud for SVP. Også socialdemokratisk fremgang Resultatet betyder, at SVP erobrer yderligere 12 pladser i parlamentet, hvor partiet i forvejen har været det største siden jordskredsvalget i 1999. Samtidig med sejren til det højreorienterede SVP, der i valgkampen blandt andet har skabt røre med en kontroversiel kampagne mod indvandrere, er der også fremgang hos landets næststørste parti, socialdemokratiske SP, der med 24,2 pct. af stemmerne erobrer yderligere tre pladser i parlamentet. Også De Grønne er gået markant frem - dog uden udsigter til en plads i regeringen. Fremgangen er sket på bekostning af de borgerlige midterpartier, det liberale centerparti FDP og det kristdemokratiske CVP, der begge tabte adskillige parlamentspladser. Vil kræve endnu en ministerplads Regeringen i Schweiz har kun syv ministre, og kun en af dem er i dag fra det SVP. Nu vil valgets sejrherre kræve endnu en ministerplads, og den skal gå til SVP-lederen Christoph Blocher. Bliver dette krav ikke opfyldt, truer SVP med helt at forlade regeringen, hvilket vil efterlade Schweiz i en hidtil ukendt situation. Den ekstra ministertaburet må nødvendigvis rømmes af et af valgets to tabere FDP og CVP. Jordskredssejr for fire år siden Ved sidste valg i 1999 vandt SVP, der slår sig op på en hård kurs over for udlændinge, nej til EU, og lavere skatter, med 22,5 pct. opbakning en jordskredssejr, der rystede schweizisk politik. Vinder EU-modstanderne i SVP stort, kan det ifølge iagttagere få betydning for forhandlingerne om schweizisk deltagelse i EU's Schengen-samarbejde, der har været sat i bero forud for valget. Aftale deler regeringsmagten Siden 1959 har Alpelandets fire største partier - socialdemokraterne, de borgerligt-liberale Frisindede Demokrater, Kristdemokraterne og SVP - delt regeringsmagten. Aftalen har sikret balance og stabilitet mellem de politiske partier og de forskellige regioner og sprogområder i det neutrale Schweiz. Størst spænding om valgdeltagelse Selvom tonerne gik højt under valgkampen, fik det ikke vælgerne op af sofaen. Kun 42,5 pct. af de stemmeberettigede gik til urnerne - hvilket var en væsentlig lavere valgdelatgelse end i 1999. Landspolitikken nyder ikke så stort interesse i befolkningen, fordi schweizerne er vant til at få direkte indflydelse via 10-15 folkeafstemninger hvert år om konkrete politiske afgørelser i de enkelte kantoner.