En række drabssager i Sverige og Norge har forbindelse til misbrug af anabolske steroider. Ny svensk forskning viser, at dopingmisbrug giver hjerneskader og er langt farligere - også for omgivelserne - end hidtil antaget. Dyreforsøg på universitetet i Uppsala viser, at blot et begrænset misbrug skader den del af hjernen, der kontrollerer aggression. Konsekvenserne er, at impulskontrollen går tabt. Tikkende bomber »Perspektiverne er skræmmende: Der går tusindvis af nordmænd og svenskere rundt, som på et eller andet tidspunkt i deres liv har brugt anabolske steroider. De er tikkende bomber«, siger forsker Tommy Moberg fra Göteborgs Universitet til den norske avis Aftenposten. Hormonpræparatet bliver især brugt af bodybuildere til at gøre musklerne større. »Brugen af anabolske steroider viser sig at være et helt centralt punkt i flere af de groveste forbrydelser. Det gælder de sager, hvor volden fremstår specielt meningsløs og uforklarlig. Et forkert blik kan være nok til, at man bliver dræbt. Ofret får 60-70 knivstik i stedet for tre eller fire«, sagde han i weekenden på en konference for Norsk Narkotikapoliti. Han opfordrede derfor til, at politiet i stedet for kun at se på narko som 'roden til alt ondt' også retter luppen mod de anabolske steroider. Totalforbud i Sverige og Danmark I Norge er det tilladt at have steroider til eget forbrug, mens det er forbudt at importere eller sælge stofferne. I Sverige har der siden 1998 været et totalforbud mod enhver form for doping. I Danmark blev steroiderne forbudt i 1994 i henhold til narkotikalovgivningen, og de må kun bruges som lægemiddel.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Nanna Mik-Meyer
Forskerne har lært, at det kan koste dem dyrt at tale højt. Derfor lader de være
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Sofie Hjorth Schausen
Nobelprisen