Det norske politi har hele fredagen ledt efter en mystisk udseende mand uden for statsminister Kjell Magne Bondeviks privatbolig. Sent om aftenne blev den akutte eftersøgning omkring boligen indstillet, men politiet leder stadig efter manden. »Vi har tjekket nærområdet, både udendørs og indendørs, og alt ser ud til at være lige så trygt her, som der altid har været«, siger leder af politiaktionen Bjørn Erik Flekke fra Follo politi til norsk TV 2's internetavis. Omfattende politiaktion Den omfattende aktion ved statsministerens bolig startede, efter at en asiatisk mand blev observeret i området. Han bar på en pakke og blev ved med at gå rundt mellem blokkene. Han skal have opført sig højst mistænkeligt, og naboer til statsministeren ringede derfor til politiet. Store væbnede politistyrker rykkede derefter ud til boligkomplekset, hvor de afspærrede et stort område. Ifølge nettavisen.no befandt statsministerens kone sig i lejligheden da det skete, men hun blev kørt væk af politiet. Det norske politis sikkerhedstjeneste (PST), Statsministeriet og Politidirektoratet er advaret om manden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.