Tony Blair brugte Iraks våbentrussel som hovedargument for at sende Storbritannien i krig sammen med USA. Men i virkeligheden var den britiske premierminister i tvivl om, hvorvidt Saddam Hussein overhovedet havde de påståede masseødelæggelsesvåben. Det mener den tidligere britiske udenrigsminister Robin Cook. Ved flere lejligheder udtrykte Blair overfor Cook, at han i virkeligheden tvivlede på, om Saddam havde våbnene. Saddam udgjorde ingen trussel Robin Cook, der forlod den britiske regering i protest mod krigen, hævder, at Blair få uger før krigens start i slutningen af marts fortalte den daværende udenrigsminister Cook, at han ikke troede, at Saddam udgjorde »nogen reel og aktuel trussel«. Det skriver avisen The New York Times. Endvidere skulle Blair have fortalt, at de våben, der fremhæves i en britisk efterretningsrapport fra september 2002, udelukkende var »ammunition, beregnet til en landkrig«. Og selv hvis Irak havde langtrækkende våben, ville de slet ikke kunne affyres efter de påståede 45 minutter, fordi Saddam havde »skjult dem alt for godt«. Cook: Svært at afvise USA »Jeg er overbevist om, at den virkelige årsag til Blairs støtte til krigen var, at han fandt det nemmere at modsætte sig folkets vilje end USA's ønske«, skriver Cook i sin bog 'Point of Departure'. Den britiske befolkning var overvejende imod den britiske deltagelse i Irakkrigen. »Hvis premierministeren accepterede, at Saddam ikke havde nogen brugbare masseødelæggelsesvåben - og ikke var i stand til indenfor overskuelig tid at samle dem, han havde - hvor stor en fare troede premierministeren så, at Saddam udgjorde?«, spørger Cook videre. Blair tvivlede ikke Premierminister Tony Blairs talsmænd afviser, at Blair skulle have tvivlet på beviserne: »Tony Blair har hele tiden haft samme holdning til Irak. Det er absurd at tro, at premierministeren skule have tvivlet på Saddams masseødelæggelsesvåben«, lyder svaret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























