USA's præsident George Bush lovede i går at samarbejde fuldt ud, når forbundspolitiet FBI skal undersøge, hvorvidt medarbejdere i Det Hvide Hus har lækket navnet på CIA-agenten Valerie Plame, hvis mand, ambassadør Joseph Wilson, kritiserede Bush og hans regerings argumenter for at gå i krig mod Irak. »Jeg vil vide sandheden«, sagde Bush i sin første kommentar til sagen, der på det seneste er blevet genstand for øget opmærksomhed, siden den først kom frem i juli. Ansatte skal samarbejde Ansatte i Det Hvide Hus er blevet bedt om at udlevere materiale, der kan have forbindelse til sagen. I et internt notat, der blev sendt ud i Det Hvide Hus sent tirsdag, stod der, at det gælder alle emails, telefonlister, interne notater eller andet, der har at gøre med Joseph Wilson eller hans kone Valerie Plames forbindelse til CIA fra 1. februar 2002 og fremefter. Præsidenten tilføjer, at regeringen vil "tage sig af det", hvis en person har brudt loven ved at offentliggøre navnet på CIA-agenten, Valerie Plame. Hendes mand, ambassadør Joseph Wilson, blev i fjor af CIA sendt til Niger for at undersøge, om der var hold i anklager om, at Saddam Husseins styre i Bagdad havde forsøgt at købe atommateriale i Niger. Motivet for at lække navnet på Valerie Plame skulle angiveligt være hævn, fordi Bush brugte oplysningen om Saddam Husseins planer om at anskaffe sig atommateriale som et argument for at gå i krig, noget som Joseph Wilson offentligt konkluderede, at der ikke fandtes beviser for. Også pres på grund af Irak-krigen Medlemmer af USA's Demokratiske Parti beskylder Bush-regeringen for at ødsle skatteydernes penge væk i Irak ved at give indbringende opgaver til amerikanske virksomheder "med forbindelserne i orden" - opgaver, der kan udføres af irakiske virksomheder for en brøkdel af prisen. I et brev til Det Hvide Hus' budgetkontor skriver et medlem af Repræsentanternes Hus, demokraten Henry Waxman, at der er ved at tegne sig et billede af "spild og forgyldelse" i Irak, med berigelse af firmaer som olieselskaberne Bechtel og Halliburton, hvis tidligere direktør er Bush' vicepræsident Dick Cheney. »Problemet er, at alt for mange penge ser ud til at gå til Halliburton og Bechtel, og det koster de amerikanske skatteydere millioner og sætter målet for den irakiske genopbygning på spil«, skriver Waxman.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























