FN øger presset på Iran

Konflikten om Irans formodede atomvåbenprogram udspiller sig i disse timer mellem en delegation fra Det Internationale Atomagentur (IAEA) og iranske myndigheder i Teheran. Frist til udgangen af måneden »Der vil formentlig gå flere dage, før vi kan melde om succes eller fortsat forhaling over for vore krav om øgede muligheder for inspektion og klare svar«, siger AIAE's informationschef, Mark Gwozdecky, til Politiken efter den første dags forhandlinger torsdag. IAEA har givet Iran frist til udgangen af denne måned til at underskrive en tillægsprotokol til Aftalen om Ikke-spredning af Atomvåben (NPT), som Iran har underskrevet. Flere spørgsmål end svar Ifølge Gwozdecky har IAEA hidtil fundet flere spørgsmål end svar i Iran. Spørgsmålene knytter sig ikke mindst til et sofistikeret anlæg for uranberigelse ved Natanz, 250 km syd for Teheran. Det var en iransk eksilgruppe, som sidste år blæste vagt i gevær om anlægget. Corey Hinderstein, ekspert i masseødelæggelsesvåben ved Institut for Videnskab og International Sikkerhed (ISIS) i Washington, fandt bekræftelse for dets eksistens, da hun i november studerede satellitfotos af området. Underjordiske anlæg Midt i ørkenen dukkede en gigantisk byggeplads op på skærmen. Hun beregnede siden, at den befandt sig over tre underjordiske anlæg på i alt 32.000 kvadratmeter. Et atomanlæg stod færdigt, som inden tre år formodes at kunne producere bombeegnet højtberiget uran. Iran indrømmede først i februar i år disse berigelsesaktiviteter. Ifølge en rapport fra IAEA forbrød Iran sig imod NPT, da det ikke rapporterede til FN's overvågningsorgan for ikke-spredningsaftalen om køb af 1,8 ton uran fra Kina i 1991, og hvad det siden blev brugt til. Uklare svar om importeret uran IAEA har heller ikke fået klare svar på, hvorfor Iran har omdannet noget af den importerede uran til uranmetal. Det kan bruges til civile formål, men er også en bombeingrediens. Eksilgruppen, som ledte inspektører på sporet af anlægget ved Natanz, har også opfordret IAEA til at se nærmere på to laboratorier ved Karaj, vest for Teheran. Strid med USA Det russiskbyggede atomkraftværk Bushehr i det sydlige Iran har i årevis været genstand for konflikt imellem Moskva og Washington. Præsident Putin afviste så sent som sidste weekend under et topmøde med præsident Bush at droppe det russisk-iranske atomsamarbejde. Det indebærer også, at Rusland leverer beriget uran til værket, når det efter planen starter energiproduktion i 2005 og ti år frem. Moskva erklærede for nylig, at det vil betinge sig, at det brugte brændstof leveres tilbage til Rusland. Flere atomværker Blandt de ubesvarede spørgsmål er, hvorfor Iran har behov for selv at berige uran, når Rusland har lovet at levere det nødvendige brændstof til letvandsreaktoren i Bushehr. Iran siger, at det i løbet af de næste to år vil bygge adskillige flere reaktorer til en seks gange så stor produktion som Bushehr for at efterkomme energibehovet for befolkningen på knap 70 millioner mennesker. Irans erklærede mål er at tilegne sig alle teknologier til nukleart brændstof, og landet er til den ende i færd med at bygge et brændstofanlæg i Isfahan. Tungt vand EU krævede i sidste uge, at Iran standser enhver aktivitet, der kan bruges til produktion af atomvåben. Det vil betyde stop for det iranske uranberigelsesprogram, der blev indledt i 1985. Internationale bekymringer knytter sig også til Irans planer om at bygge en tungtvandsforskningsreaktor ved Arak. »Alle dele er led i civile energibestræbelser«, hedder det i Irans forsinkede retfærdiggørelse af anlægget ved Arak. Men brugt brændstof fra den planlagte reaktor af CANDU-typen »er ideelt til at udvinde bombeegnet uran«, skrev Economist 14. juni. Det konservative iranske præsteskab, der truer med at blæse på IAEA's deadline og opsige NPT, kræver solide garantier for, at Iran ikke bliver den næste i rækken efter Irak til at få amerikanske bomber at mærke. Israelsk problem Som Economist påpeger, kræver en fredelig afvikling af masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten, at IAEA og hele det internationale samfund behandler de allerede eksisterende israelske atombomber som mindst lige så farlige som de potentielle iranske. Det spørgsmål vil iranerne formentlig også rejse i disse dage over for IAEA, som de plejer. Til spørgsmålet, om det ikke vil være rimeligt at imødekomme iranske krav i den sag, siger IAEA's informationschef Gwozdecky: »Men de ved jo også, at vi ingen bemyndigelse har til inspektion af israelske anlæg, da Israel ikke har underskrevet NPT«.