Tyskland og Frankrig vil uddanne irakiske soldater og politi

'Vi bør så hurtigt som muligt flytte os i retning af en politisk løsning og overføre, under FN-kontrol, regeringsansvaret til (irakerne)', siger Chirac i forbindelse med mødet i Berlin. - Foto: AP
'Vi bør så hurtigt som muligt flytte os i retning af en politisk løsning og overføre, under FN-kontrol, regeringsansvaret til (irakerne)', siger Chirac i forbindelse med mødet i Berlin. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Frankrig og Tyskland er indstillet på at hjælpe til med uddannelsen af irakiske soldater og politifolk, lyder meldingen fra et møde mellem den franske præsident Jacques Chirac og den tyske kansler Schröder i Berlin. Alvorlig mangel i amerikansk plan Til gengæld er Chirac og Schröder enige om, at de amerikanske planer om at invitere flere lande til at bidrage med tropper til indsatsen i Irak lider af en alvorlig mangel: Overdragelse af mere magt til FN og irakerne selv. Magtoverdragelse i løbet af 'måneder, ikke år' Chirac har understreget, at USA bør overdrage magten i Irak til en irakisk regering i løbet af 'måneder, ikke år'. »Vi er naturligvis bekymrede over situationen i Irak. Vi ser situationen (i Irak) på samme måde. Vi mener, at en tilgang, der udelukkende fokuserer på sikkerhedsspørgsmål, ikke vil kunne genskabe sikkerhed og stabilitet i Irak. Vi bør så hurtigt som muligt flytte os i retning af en politisk løsning og overføre, under FN-kontrol, regeringsansvaret til (irakerne)«, siger Chirac i forbindelse med mødet i Berlin. Kansler mødes både med Bush og Blair Mødet er en forløber for den tyske-franske duos trepartsforhandlinger med den britiske premierminister Tony Blair lørdag i den tyske hovedstad. Gerhard Schröder mødes ifølge tyske regeringskilder desuden med den amerikanske præsident, George W. Bush, onsdag i næste uge i New York. Mødet finder sted onsdag morgen i forbindelse med FN's generalforsamling, og det bliver første gang, at de to ledere mødes i mere end et år. Forholdet mellem Schröder og Bush led alvorlig skade, da Schröder under sidste års tyske valgkamp talte dunder imod en krig mod Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her