Estland siger ja til EU

Mange af tvivlerne blev borte fra stemmeurnerne i Estland. Kun 63 procent af de stemmeberettigede deltog. Heraf sagde 67 procent ja og 33 procent nej ifølge de seneste tal. Estland stemte i flot sensommersol, og der meldtes om overvejende fredsommelig stemning. Humoristiske indslag blev det også til, som kvindelige studenter fra regeringspartiet Res Publica, der bar deres helt egen parole rundt i Tallinn: »Stem ja til adgang til millioner af mere sexede mænd«. Det er en meget ung regering, som skal føre Estland ind i EU. Ministerpræsident Juhan Parts blev 33 år i begyndelsen af måneden. En række af hans ministre er i 20'erne. Parts sagde forleden til Politiken, at tidligere regeringer har forberedt medlemskabet godt. »Cirka 90 procent af de nødvendige ændringer af love og regulativer er gennemført. Min regerings rolle bliver at perfektionere vort dynamiske økonomiske og politiske system. De tider skal f.eks. være forbi, hvor vi leverede billig arbejdskraft«. Nye arbejdspladser Socialminister Marko Pomerants siger: »Medlemskab af EU vil give os adgang til sociale fonde, så vi kan tage mere aktive metoder i brug for at skabe nye arbejdspladser. Men den mulighed betyder jo også yderligere pres for fortsat høj økonomisk vækst, da vi jo skal medfinansiere«. Justitsminister Ken-Marti Vaher siger, at EU-medlemskabet vil betyde øget samarbejde med nabolandene om bekæmpelse af kriminalitet: »Over 20 procent af fængslede for narkokriminalitet i Finland er fra Rusland og Estland, og langt hovedparten af narkoen på det finske marked kommer herfra eller fra Rusland. Nogenlunde samme mønster gælder for prostitution. Vi vil gøre alt for at fjerne enhver grund til at se på Estland som arnested for kriminalitet i Europa«. Den 28-årige Vaher er også medlem af Res Publica, det største af koalitionspartierne i den estiske regering. Partiet ønsker at gøre Estland til »en topmoderne nordisk velfærdsstat«, men ikke af den socialdemokratiske skuffe, understreger Urmas Reinsalu, leder af Res Publicas parlamentsgruppe. »Det er partier som CDU i Tyskland og De Konservative i Storbritannien, vi føler os knyttet til«, siger den 27-årige gruppeformand, der kalder betegnelsen »ultraliberalistiske«, for »rimeligt dækkende for partiet, men vi er også et socialt parti«. Reinsalu mener sagtens, at det kan hænge sammen: »Des mere økonomisk vækst, der skabes i landet, des større er chancen for, at også de svageste kommer med i båden«. Estland er en af de hurtigst voksende økonomier i EU med en årlig gennemsnitlig vækstrate på fem procent siden 1995. Letland på lørdag På lørdag er det Letlands tur til at stemme om EU-medlemskab. Letland er det sidste land blandt de otte, som er inviteret med i EU i maj næste år, som stemmer om sagen. Afstemningen i Letland så for få uger siden ud til at kunne blive en gyser med flere nej-sigere og tvivlere end ja-sigere. Den seneste meningsmåling viser for første gang flertal for ja med 50,2 procent. Som i Estland er ja-fløjen i Letland støt vokset i de seneste uger, og det store ja i Estland ventes at få afsmittende virkning i samme retning i nabolandet.