Berlusconi angribes for ny fortalelse

»Nu må det være nok«. Den italienske oppositionsleder, Francesco Rutelli, reagerede spontant og skarpt på Silvio Berlusconis udtalelser forleden om, at »Mussolini aldrig har slået nogen ihjel«, og at han var en »barmhjertig leder«, der højst »sendte folk på ferie i internt eksil«. Siden har italienske aviser været fyldt med historielektioner til ministerpræsidenten, der endnu engang har jokket tungt i spinaten. Bragte interview to gange Berlusconi udtalte sætningerne i slutningen af august under et langt interview med to britiske journalister. Interviewet er blevet offentliggjort i to omgange i det britiske magasin The Spectator og den italienske lokalavis La Voce di Rimini. »Mussolini var en morder. Berlusconi viser, at han ikke er værdig til at repræsentere et demokrati, som er født af kampen mod fascismen, og et Europa, som er født af kampen mod nazifascismen«, hedder det i en udtalelse fra en række højtstående oppositionsledere. De kræver, at Berlusconi stiller op i parlamentet og leverer en undskyldning. Vanvittige dommere Berlusconi tilbragte 27. august to og en halv time med to britiske journalister. Første del af interviewet blev offentliggjort i forrige uge, og også i den anledning lykkedes det Berlusconi at skabe skandale. Han kaldte italienske dommere for »vanvittige«, og sagde, at de må være »mentalt forstyrrede« for at være i deres fag. I anden del af interviewet, der blev trykt i torsdags, kommer Berlusconi ind på vanskelighederne ved at skabe demokrati i Irak, som »kun har kendt diktaturet«. »Som Italien?«, lyder journalistens opfølgende spørgsmål med henvisning til det fascistiske diktatur, og det er her, Berlusconi falder i med begge ben. Han følte sig provokeret af sammenligningen mellem Mussolini og Saddam Hussein. Italiens jødiske sammenslutninger er i oprør, og Berlusconi har skyndt sig at gyde olie på det oprørte hav. »Jeg reagerede med den patriotiske ånd, som er typisk for mig. Jeg ville ikke acceptere en sammenligning mellem Mussolini og Saddam, der har forårsaget millioner af dødsofre, men jeg ville ikke give en historisk analyse af fascismen eller dens leder«, sagde han. Nationalisme Iagttagere mener, at han dermed gravede sig endnu længere ned i spinatbedet. »Det vil altså sige, at Mussolini måske nok var en diktator, men som italiensk patriot er Berlusconi nødt til at forsvare ham. Dette er en meget farlig opfattelse af fædreland og patriotisme. Den fjerner principper, etik og fornuft og erstatter dem med nationalisme«, siger James Walston, professor i politisk videnskab ved American University i Rom. Ifølge italiensk presse har Berlusconis bemærkning affødt irritation blandt Berlusconis allierede, ikke mindst hos Gianfranco Fini, der leder Nationalalliancen, et regeringsparti med rødder i fascismen. Fini har i ti år arbejdet på at gøre sit parti stuerent og taget gradvist større afstand til diktaturet. »Han kunne godt have sparet os for den bemærkning«, lyder Finis reaktion. Men eksperter gør opmærksom på, at Italien aldrig rigtig har gjort op med fascismen. Der har ikke været nogen Nürnbergproces som i Tyskland, og højre- og venstrefløj har fortsat stærkt divergerende opfattelse af hvilken dom, historien bør fælde over Mussolinis 23 år ved magten. Mussolini styrede Italien med hård hånd fra 1922 til 1945, hvor han førte blodige kolonikrige i Afrika, inden han fik Italien til at hoppe på nazisternes vogn. En million døde Mussolinibiografen Richard Bosworth vurderer, at mindst en million mennesker døde som et resultat af hans regeringsperiode, der var præget af »grusomme massakrer på libyere, etiopiere, indbyggere i det gamle Jugoslavien og tusinder af italienske jøder«. Mussolini indførte Italiens første antisemitiske love i 1938 og banede dermed vejen for deportationen af 7.000 jøder til nazisternes koncentrationslejre. Små 6.000 mennesker døde. Men på den italienske højrefløj er der en tendens til at se Mussolini som en stærk faderfigur, der fik togene til at køre til tiden. »Mussolinis diktatur er til dels blevet undskyldt, fordi det bekæmpede kommunismen«, siger James Walston til nyhedsbureauet DPA. »Italienerne har en tendens til at glemme den frygtelige side af fascismen og hævder, at de rigtig fæle ting kun blev udrettet af tyskerne«, siger Walston. Fraværet af krigsretssager forklarer til dels, hvorfor italienerne bedst husker den smerte, de selv måtte lide, frem for den smerte, fascismen pådrog andre. Den manglende skyldfølelse har skabt grobund for de seneste års bølge af fascismenostalgi, og selv om Berlusconi officielt trækker i land, har han blot sagt, hvad mange italienere tænker om fascismen: at det nok var et diktatur, men et blødt et af slagsen. Berlusconi sagde selv i sidste uge, at han er stolt over at være så politisk ukorrekt. Ved en pressekonference forleden sagde han, at han morer sig over de reaktioner, hans udtalelser forårsager. »Jeg vil fortsat være den, jeg er«, lovede Berlusconi. Italien har EU-formandskabet frem til nytår.