Estlands »underhunde« vil med i EU

Estere taler om dele af deres land, som »ikke er Estland«. Det gælder det nordøstlige Estland med sine til steder totale russiske dominans. I hovedstaden Tallinn gælder det kvarteret Lasnamäe. En tur fra det dynamiske, nyrestaurerede centrum til Lasnamäes triste sovjetiske boligblokke viser den slående forskel. Her bor få estere, men den estiske grafiker Reti Saks, der har boet her i 13 år, siger, at han »hellere vil bo blandt traditionsrige russere end blandt estiske småborgere«. Lasnamäe ligner en russisk provinsby. Tilbage i centrum er det også som at træde ind i et russisk kontor at besøge den store russiske minoritets fremmeste talsmand, Jevgenij Tomberg, formand for Estlands største russiske parti. »Det er mig dybt imod, at estere kalder os et russisk parti. Vi hedder Estlands Forenede Folkeparti«, siger han. Dannet i 1994 Partiet blev dannet i 1994 med det primære formål at varetage russernes interesser, så Tomberg må medgive, at der ikke er kommet meget forenet folkeparti ud af det. Ifølge estiske nyhedsbureauer opfordrede en konference i august for 17 russiske bevægelser og partier til at stemme nej ved folkeafstemningen om EU-medlemskab søndag. »Det gjorde vi ikke. Det var en konference om fordele og ulemper ved EU. Den efterlod store uklarheder, når det f.eks. gælder, hvad der vil ske med russere, som ikke har estisk statsborgerskab. Vil de, som det ser ud til, blive opfattet som personer fra et tredje land? Og hvad betyder det?«. 90.000 russere uden statsborgerskab Omkring 120.000 russere af de ca. 28 procent russere i Estland, der tidligere var en del af Sovjetunionen, har fået estisk statsborgerskab. Omtrent lige så mange har russisk statsborgerskab, men fast opholdstilladelse i Estland. »Dertil kommer 80-90.000 uden nogen form for statsborgerskab«, siger Tomberg, og tilføjer: »Vi har ikke opfordret til at stemme nej. Mit parti er for integration i Europa. Jeg stemmer selvfølgelig ja, men vi kan på det foreliggende grundlag ikke opfordre alle russere til at gøre det samme«. Tomberg har sendt en appel til præsident og ministerpræsident om at forklare russerne, hvilken status de vil få i EU. »Vi har ikke fået noget svar. Ingen estisk politiker forholder sig til problemet, for det gælder borgere uden stemmeret. Og generelt behandles russere jo som underhunde«, siger Tomberg. Ud over kravet om at have boet i Estland et vist antal år er kravet om først at lære estisk russernes sværeste barriere imod statsborgerskab. Ingen integration Tomberg siger, at der reelt ikke sker integration af russerne. Han henviser til, at der er betydelig højere arbejdsløshed og kriminalitet blandt russerne end blandt esterne. 80 procent af alle forbrydelser begås af russere. »Der er også langt flere narkomaner og drankere samt hiv- og aids-ramte blandt vore russere«. Ifølge den estiske forfatning har en minoritet, som udgør mere end 50 procent af indbyggerne i et lokalområde, ret til at bruge eget sprog. I byrådet i Narva ved grænsen til Rusland er 95 procent af byrådsmedlemmerne russere. Men loven kræver, at de skal tale estisk. I praksis sker der det, at Narvas byråd først samles til et uformelt møde, hvor tingene drøftes igennem på russisk, så går de over til den formelle del, hvor der skrides til beslutninger på estisk. Lektor i statskundskab ved Tartu Universitet, Rein Toomla, siger: »Der kan tales russisk, men estisk som eneste statssprog skal respekteres. Det giver nogle modsætninger«. Toomla er enig i, at der ikke sker reel integration. »Officielt er Estland for integration, men i praksis er det assimilering, som forsøges«. Ved valget i marts mistede Tombergs parti sine pladser i parlamentet. Nu er der intet russisk parti repræsenteret. Der er imidlertid fem russere blandt de 101 parlamentsmedlemmer, men de er valgt for estiske partier. »Russernes stemmer har flyttet sig til russere opstillet for estiske partier«, siger Toomla. Tomberg siger, at en ny valglov, som forbyder valgforbund, har svækket de russiske partiers chancer. »Og politikerne i vore partier er generelt for dårlige. Desuden får vi ringe offentlig partistøtte, fordi vi er så små. Erhvervslivet søger jo også magten. Det gælder også de mange succesrige russiske forretningsfolk«. De to russiske dagblade skriver mere om »business end om russernes sociale og politiske problemer«. Russisk protest Russiske partier og Ruslands ambassade i Tallinn har protesteret imod brug af antirussiske paroler i slaget om EU-medlemskab. »EU ønsker partnerskab med Rusland, så esterne må forstå, at EU ikke vil støtte deres opfattelse af Rusland som fjende«, siger Tomberg. Han understreger imidlertid, at de fortsat stærke spændinger mellem Moskva og Tallinn »nok mest er den stærkeste parts skyld«. Den dobbelte told, som Rusland har lagt på estisk import »bør Moskva hurtigst muligt ophæve, den skader kun russere i Estland«. Mange estiske politikere kalder Tomberg en »yderst positiv« kraft for normalisering af forholdet. Hans historie er også solidt plantet i begge kulturer. »Min far var ester. Han blev deporteret til Sibirien i 1942 og døde i Stalins Gulag«, siger Jevgenij Tomberg. »Medlemskab af EU vil hjælpe, da Estland har svært ved at tale med Rusland alene. Men det er naivt, når estiske politikere tror, at alle problemer så løses. Vi er stadig kun en lille klat på kortet, og imperieholdninger præger stadig russisk politik«, siger Rein Toomla.