Estlands ministerpræsident, Juhan Parts, er sikker på ja ved folkeafstemningen om EU i dag, men afslører alligevel en lille tvivl. Hvis esterne bare skulle sige ja eller nej til EU-medlemskab, ville der ingen problemer være. Men spørgsmålet til vælgerne er dobbelt. De skal også sige ja eller nej til ændringer af forfatningen, så den tilpasses europæisk lov. »Den knudrede formulering blev vedtaget efter an langstrakt debat i parlamentet. Det burde vi have undgået«, siger Parts. »Jeg er nervøs for resultatet. Det er klart, at medlemskab betyder suverænitetsafgivelse, men mange vil læse spørgsmålet, som om de skal sige ja til at gøre landets forfatning mindre værd end EU-lovgivning. Det var jurister, som ville have spørgsmålet fuldt juridisk korrekt, mens mange politikere kæmpede for et simpelt og klart spørgsmål«, siger Marju Laurestin, professor i kommunikation. I ministerpræsidentens kontor i det smukt restaurerede Stenbock Huset i Tallinns gamle by medgiver Juhan Parts, at juristerne ikke burde have vundet det slag. Selv tog han juridisk embedseksamen i 1991, året hvor Estland fik sin selvstændighed. Før han blev ministerpræsident i april i år var han en respekteret statsrevisor. Til spørgsmålet om, hvad der fik ham til at skifte til politik som medgrundlægger af det ultraliberalistiske parti Res Publica, som han er formand for, siger han: »Jeg var igennem 12 år med til at opbygge Estlands retssystem og udarbejde forfatningen. Det var naturligt, da chancen bød sig, at sige ja til landets øverste politiske post«. Uventet chance Chancen kom uventet, da Res Publica bragede igennem ved parlamentsvalget i marts, og præsidenten pegede på den kun 32-årige Parts som ny regeringsleder. »Den regering, som kom til i 1992, havde til opgave at skabe og udvikle markedsøkonomien. Den proces er fuldført. Vores opgave er at skabe et topkvalitetssamfund. EU-medlemskab er vejen til det«. Betingelserne er til stede i den forstand, at Estland ikke længere er et overgangssamfund. Vejen til en velfungerende markedsøkonomi er tilbagelagt, og regeringen ser EU-medlemskab som det sidste store projekt i den proces. Når Estland bliver del af »et marked med 500 millioner forbrugere, er det klart, at vi skal oppe os for at få det bedste ud af det«, siger Parts og understreger, at Estland er mere parat end de to andre baltiske lande, Letland og Litauen, »ja, mere end de fleste andre af ansøgerlandene. Vi er et fleksibelt lille land uden tunge problemer som f.eks. Polen«. Kan EU-medlemskab skabe gennembrud i Estlands fastlåste konflikter med Rusland? »Gennembrud er det rette ord, for det er brud med fortiden, som skal til. Rusland har stadig ikke lært at behandle os som en uafhængig stat«. Estland regner med støtte fra både EU og USA i »normalisering af forholdet« til den store nabo. Forholdet til USA er fint, da Estland støttede den amerikanskledede invasion i Irak. Kritikken fra Frankrig og Tyskland tager Juhan Parts let. »Vi er et pragmatisk og realistisk folk. Jeg ser ikke de store problemer i de gnidninger i Europa«. Men er der ikke tale om en kamp om værdier, hvor dele af Europa og USA glider længere fra hinanden med konsekvenser for EU's fremtid? »Der er ikke tale om en værdikamp. EU og USA har et fælles værdigrundlag, Politiske uenigheder er noget ganske andet«. Om forslaget til en europæisk traktat siger ministerpræsidenten, at Estland vil modsætte sig de føderalistiske tendenser, som han heller ikke mener, at der kan skabes flertal for. »Der er en masse hårdt arbejde forude med traktaten, hvor Estland kan høste uvurderlige erfaringer med samarbejde med andre, der som vi vil beholde et forbund af stater og ikke ønsker en forbundsstat«. Edgar Savisaar, formand for det største oppositionsparti, Centerpartiet, og borgmester i Tallinn siger: »Det forhold, at der nu ligger et traktatudkast på bordet, gør folkeafstemningerne i Estland og Letland (20. september, red.) helt anderledes end de tidligere afstemninger i andre medlemslande«. Respekt Centerpartiet opfordrede på en kongres i august vælgerne til at stemme nej. »Jeg havde foretrukket, at vi stillede vælgerne frit, men respekterer mit partis beslutning«, siger Savisaar, der mener, at andre estiske partier ville have blotlagt en lignende uenighed, hvis »de havde turdet træffe afgørelse på en kongres«. Han er hårdt presset af Tallinns erhvervs- og turistliv, der kun ser fordele ved EU-medlemskab. »Jeg vedkender åbent, at Tallinn vil være lettere at styre, hvis vi får adgang til EU's fonde for infrastruktur«. Hvad stemmer du selv? »Det er en hemmelig afstemning, selv for en borgmester«.