Hvem skal være Tysklands næste præsident? Mange mener, at tiden nu omsider må være inde til at lade en kvinde beklæde landets højeste embede. Men ingen oplagt kandidat er hidtil blevet ført frem i arenaen. Et politisk skakspil forestår, og det afgørende træk tilfalder FDP, det lille liberale parti. Uden deres stemmer kan hverken socialdemokraterne eller de kristelige demokrater få valgt deres kandidat - hvem det så end måtte blive. Rau vil ikke Den nuværende præsident, socialdemokraten Johannes Rau, meddelte forleden, at han ikke vil søge genvalg. Han henviste til sin fremskredne alder, han bliver 73, og til sit ønske om ikke længere at skulle hænge i en klokkestreng. Det er en forklaring, der er embedet værdig. Men realiteten er, at Rau vil undgå et kampvalg, som han efter al sandsynlighed ville tabe. Valgdagen ligger fast: 23. maj 2004. Nyt flertal Det er ikke folket, men folkets repræsentanter, der vælger Tysklands præsident. Det sker i Forbundsforsamlingen, et organ der kun træder sammen hvert 5. år og kun har denne ene opgave. Forsamlingen består af Forbundsdagens medlemmer og et tilsvarende antal repræsentanter for de 16 delstater. I dag råder CDU/CSU og FDP til sammen over et beskedent flertal i Forbundsforsamlingen. Socialdemokraterne (SPD) mistede deres flertal efter svære nederlag ved de to sidste delstatsvalg, i Niedersachsen og Hessen. SPD's eneste chance for igen at få præsidentposten vil være en alliance med FDP, men det ligger ikke i kortene. CDU og CSU befinder sig i en kattepine, for hvem skal man pege på som kandidat? CDU's formand, Angela Merkel, har blikket fast rettet mod næste kanslervalg, i 2006, hvor hun i givet fald skal dyste med Gerhard Schröder. For allerede i sidste uge erklærede kansleren sin kandidatur, hvilket må siges at være i god tid. Stoiber uklar Blandt Merkels rivaler er formanden for CSU, Edmund Stoiber. Han menes ikke at have opgivet sine kanslerdrømme, især fordi han tabte så knebent til Schröder i 2002. Og han forsikrer, at han ingenlunde ønsker at blive præsident. Andet kan han dårligt sige netop nu, da han spurter mod endnu en knusende valgsejr som Bayerns ministerpræsident søndag 21. september. Hans vælgere skal føle sig sikre på, at han ikke løber af pladsen i utide. Måske en kvinde Olaf Scholz, SPD's generalsekretær, er blandt dem, der gerne ser en kvindelig præsident. Men navne har han ikke bragt i omløb. Hyppigst mumles der i partiet om Jutta Limbach, fhv. præsident for Forfatningsdomstolen. Hun er højt respekteret, men skønnes at have alderen imod sig, hun fylder snart 70. Tysklands præsident har overvejende repræsentative opgaver, men embedet åbner også muligheder for at kunne holde mere visionære taler, der peger ud over næste valgdag og stemmer sindene til eftertanke. En sammenligning med dronning Margrethes nytårstaler trænger sig på. Johannes Rau, der fem gange i træk blev valgt som ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen, har især advaret sine landsmænd mod fremmedhad - og har mindet dem om, at uden flere indvandrere vil nationen ikke på sigt kunne opretholde den nuværende sociale velfærd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























