Bush er på tilbagetog i FN

Virkelighedens gru og kolossale omkostninger i Irak er langt om længe rykket ind i Det Hvide Hus. USA's præsident George W. Bush er på tilbagetog, når det gælder FN's og andre landes indflydelse i det besatte Irak. Amerikanerne ønsker fortsat en så beskeden rolle for FN som muligt, men er i defensiven. En indrømmelse fra Bush Bushs beslutning om at bede FN om hjælp i det besatte Irak er en indrømmelse af, at den nuværende situation er uholdbar både militært, økonomisk og politisk. Hver eneste dag dør amerikanske soldater i Irak, det amerikanske forsvar er hårdt presset og har ikke reserver til en krisesituation, og genopbygningen er langt dyrere end først antaget. Den går heller ikke så hurtigt, at den kan skabe stabilitet og hindre uro i Irak. Valgkampen venter Desuden har Bush en forestående valgkamp at tænke på. De ni demokratiske præsidentkandidater er allerede begyndt at omtale efterkrigstidens Irak som en fiasko. For et år siden forestillede præsidentens valgeksperter sig, at Bushs krig mod terror skulle være det centrale valgemne og sikre ham genvalg. Regeringens høge og Det Hvide Hus havde ikke forestillet sig det kaos, som nu præger Irak. Krigen var en hurtig, militær succes, men efterkrigstidens Irak vil ikke just styrke Bushs position hos vælgerne. I værste fald vil forsvarsministeriet ikke engang kunne begynde at trække soldater hjem inden valget i november næste år. Sammen med et rekordstort underskud tæt på 500 milliarder dollar på næste års finanslov giver det den demokratiske opposition rigelig med ammunition. Dramatisk skift Amerikanske talsmænd og ministre taler om en naturlig udvikling, men uanset sprogbrugen er der tale om et dramatisk skift. Sidste år hævdede Bush, at FN var på vej til at blive »irrelevant«, men nu mener han, at verdensorganisationen har en »vital rolle« at spille i Irak. Præsidenten har måttet sluge sin stolthed og bede om hjælp. Allerede i begyndelsen af august begyndte amerikanske diplomater ifølge avisen USA Today at gøre fodarbejdet, og de nærmest sværmede rundt på gangene efter det blodige attentat på FN's hovedkvarter i Bagdad 19. august. Fire muligheder USA har fire muligheder i Irak: At skære ned på styrken eller helt trække sig ud, at bringe andre lande ind eller selv øge styrken. Selv høgene i den amerikanske regering kan se, at mulighed nummer tre er den mest realistiske. Amerikanernes udspil er en ny resolution, der skal etablere en multinational styrke fortsat ledet af en amerikansk general, men under opsyn af FN. Verdensorganisationen skal også have en større rolle, når det gælder en tidsplan for en ny irakisk forfatning og valg, som giver kontrollen over Irak tilbage til irakerne. Amerikanerne ved imidlertid, at de er i defensiven, og at de må gå på kompromis. De håber, at Frankrig, Rusland og Tyskland er parat, hvis de får mindst de samme indtægter fra et nyt Irak som før krigen. Tilbagetoget til FN tolkes som en sejr for udenrigsminister Colin Powells linje og et nederlag for høge som forsvarsminister Donald Rumsfeld og vicepræsident Dick Cheney. Krigshelten Rumsfeld er nu mere medgørlig, skriver New York Times, fordi han må stå til ansvar for, at USA slet ikke var forberedt på efterkrigsperioden. Mønstret Uden Rumsfelds og Cheneys godkendelse ville Bush dog aldrig have bedt FN om hjælp. Præsidentens tilbagevenden passer også ind i et mønster. For et år siden sagde Bush, at FN-resolutionerne fra 1991 gav grundlaget for en krig, men lod sig overtale til en ny resolution 8. november, som banede vejen for våbeninspektioner. I februar var der også krav om en ny resolution. Først afviste Bush, men kapitulerede så igen. Først da det stod klart, at Rusland og Frankrig ikke ville stemme for, trak USA forslaget tilbage. Selv om USA's højrefløj ikke huer FN, så er Bush villig til at acceptere kritik for igen at skifte holdning, hvis han kan lægge en dæmper på den voksende krise i Irak. Og præsidenten har travlt, for han vil gerne have en ny Irak-resolution på plads, inden han taler ved åbningen af FN's generalforsamling senere på måneden.