Bush hjem til voksende kritik i Kongressen

Omkostningerne, ikke mindst de økonomiske, for den militære indsats i Irak bliver lagt under mikroskop, når den amerikanske Kongres tirsdag genoptager arbejdet efter sommerferien. Kritikken mod præsident George W. Bush vokser både i den demokratiske lejr, men også fra flere republikanske politikere. Brug for flere tropper »Vi har brug for flere tropper, specielt fra muslimske lande som Tyrkiet og Pakistan. Det er antallet og kvaliteten af tropper, der tæller, ikke hvor mange lande, der har sendt dem«, skriver den republikanske senator John MacCain i en kommentar i Washington Post. Demokraternes Joe Lieberman, en mulig demokratisk præsidentkandidat, ønsker, at FN skal med i en fredsstyrke under amerikansk kommando. »Det vil tage presset fra de amerikanske tropper. Det vil tilføre den ekspertise, vi har brug for til at genopbygge landet«, sagde han. Bidragydere Både Bush og udenrigsminister Colin Powell har gjort meget ud af, at en lang række lande fra Albanien til Ukraine har sendt mindre troppekontingenter, mens andre som Honduras og Mongoliet har lovet også at yde et militært bidrag, så længe USA betaler udgifterne. Men indtil videre har 21 lande kun kunnet sende ca. 14.000 tropper i alt. Siden krigen officielt blev afblæst 1. maj har briterne skåret deres tropper ned fra 46.000 til godt 11.000. De amerikanske styrker er 146.000, hvis man skal tro Central Command, men reelt er der næppe mere end 135.000, fordi flere enheder er blevet sendt på orlov hjemme og ikke erstattet. Endnu. Det skriver flere amerikanske aviser. Afvist Alle militære eksperter både i USA og Storbritannien er enige om, at man skal have lande med, der kan sende rigtig mange soldater, som f.eks. Indien, Pakistan og Tyrkiet. De har imidlertid afvist at bidrage, så længe der ikke eksisterer et FN mandat. Da der blev sendt fredsstyrker til Bosnien og Kosova, var der én soldat for henholdsvis 60 og 40 indbyggere. I Irak er tallet en koalitionssoldat for hver 170 indbyggere. Og det er i en situation, hvor en betydelig del af befolkningen aktivt modsætter sig besættelsen, hvad det store flertal ikke gjorde på Balkan. Omkostningerne gør ondt Det er imidlertid omkostningerne, der nu vækker bekymring blandt politikerne. Forsvarsminister Donald Rumsfeld har antydet, at den militære besættelse ikke koster 3,9 milliarder dollar om måneden, men snarere op mod seks. Samtidig erklærede den amerikanske administrator i Irak, Paul Bremer, i weekenden, at prisen for at genopbygge Irak vil koste »hundreder af milliarder« kroner. Usikkerhed Efter de seneste ugers grusomme bombeattentater og daglige angreb på koalitionstropperne er muligheden for genopbygning, udenlandske investeringer og normalisering skubbet ud i en usikker fremtid. Det har gjort den amerikanske regering sårbar over for kritik på et tidspunkt, hvor Kongressen skal tage stilling til finansieringen af besættelsen af Irak, samtidig med at underskuddet på budgettet vokser og vokser. Det er på den baggrund, at presset på at involvere FN mere og også give verdensorganisationen et øget ansvar for udviklingen i Irak vokser dagligt, lyder vurderingen fra flere kommentatorer.