NASA-ledelse skyld i Columbia-forlis

Lyt til artiklen

Den uafhængige havarikommission, der har undersøgt eksplosionen af den amerikanske rumfærge Columbia, slår fast at der blev sløset med sikkerhedsrutinerne i NASA inden ulykken. Isolering årsag til eksplosion Kommissionen peger på, at et stykke isoleringsmateriale ramte den ene vinge ved opsendelsen. Det var senere skyld i at et en tætningsanordning på vingen faldt af, da rumfærgen kredsede omkring jorden. Revnen i vingen blev udvidet, da Columbia to uger senere var på vej hjem igennem jordens atmosfære. Dermed var skummet den egentlige grund til at Columbia den 1. februar i år eksploderede og syv personer ombord omkom. Mulighed for ny ulykke Men i den endelige rapport, der blev offentliggjort i dag, konkluderer kommissionen, at brister i NASAs organisation »i lige så høj grad« var skyld i tragedien som de tekniske fejl. »Kommissionen er af den stærke overbevisning, at hvis disse vedholdende systematiske fejl ikke bliver løst, så er der mulighed for en ny ulykke«, hedder det i rapporten. Overhørte bekymringer Ifølge Havari-kommissionen forsøgte ingeniører flere at rejse spørgsmålet om isoleringen der blev revet af 81 sekunder efter opsendelsen. Tre gange forsøgte ingeniørerne forsøgte at få satellit-billeder af rumfærgen under den 16 dage lange mission for at se om isoleringen havde beskadiget Columbia. Ifølge havari-kommissionen undgik ledelsen i NASA otte gange at berøre emnet om isoleringen. »Helt fra begyndelsen oplevede kommissionen en manglende bekymring over isoleringen, der ramte Columbia. NASA-ledere fortalte kommissionen, at »der ikke var et flyvesikkerhedsproblem« og »vi kunne ikke gøre noget alligevel««, hedder det i rapporten ifølge Reuters. Evakueringsmulighed Så sent som syv dage inde i missionen havde der været tid til at klargøre rumfærgen Atlantis, så den kunne have evakueret astronauterne, inden deres iltbeholdning slap op. Atlantis skulle efter planerne have været sendt på tur i rummet i marts, og den kunne have være blevet gjort klar til opsendelse mellem 10. og 15. februar, da vejret var perfekt. Imidlertid gør rapporten fra kommissionen det klart, at NASA's ledelse - fra topchefen Sean O'Keefe og nedefter - i den grad følte sig under tidsmæssigt og økonomiske pres fra de bevilgende politikere, at de for at stille Kongressen tilfreds nedtonede risici og affejede klare advarselssignaler: Færdiggørelsen af kernen til Den Internationale Rumstation 19. februar 2004 havde førsteprioritet. Usædvanligt skridt Dette pres førte ifølge rapporten også til, at et uheld med løsrevet isoleringsskum under en rumfærges opsendelse i oktober 2002 ikke blev taget seriøst. I stedet for at standse programmet, mens problemet blev undersøgt, så tog ledelsen det usædvanlige skridt at klassificere sammenstødet som en »påvirkning« i stedet for det mere alvorlige »anomali under flyvningen«, som ville have krævet en undersøgelse, før flyvningerne kunne genoptages. 35.000 dokumenter Undersøgelsesudvalget har gennemgået 35.000 dokumenter og hørt vidneudsagn fra flere hundrede nuværende og tidligere NASA-ansatte i forsøget på at fastslå, hvordan ulykken kunne ske. Blandt andet er det kommet frem, at NASA i marts sidste år afskedigede syv rumeksperter, der havde advaret om, at rumfærgen var ved at blive forældet, og at sikkerheden stod på spil, hvis rumfærgeprojektet ikke fik tilført flere penge. I næste uge indleder politikerne i Washington høringer, der kan blive afgørende for rumprogrammets skæbne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her