Forhandlinger om atomkrisen indledt i Beijing

Kina sætter megen prestige ind på at påtage sig rollen som vært og mægler for de vanskelige, måske endda umulige, forhandlinger om Nordkoreas atomkapacitet. Men de kinesiske ledere føler sig pisket til at gøre, hvad de kan, for at afværge en katastrofe foran deres egen hoveddør. Usikkerhed om hvad Kim Jong Il De føler sig usikre på, hvad den nordkoreanske leder, Kim Jong Il, og USA's præsident, George W. Bush, kan finde på, hvis krisen forværres yderligere. Kim Jong Il har altid været lunefuld og uberegnelig, og Bush har bevist, at han kan gå ind hvor som helst og afsætte regimer på et ganske løst grundlag. Og Nordkorea og USA er historiske dødsfjender. Kinesisk initiativ I denne sag er Kina gået fra at agere diskret i kulissen til at handle aktivt og drive parterne til forhandlingsbordet. Mange taler om en ny kinesisk udenrigspolitik med en højere profil, begrundet i den voksende økonomiske styrke, som de seneste års næsten eksplosive vækst har ført med sig. Det har man også set, når det gælder det indiske subkontinent. Dels ønsker Kina at indtage sin plads som stormagt i verdenssamfundet, og dels ønsker de kinesiske ledere at fjerne eller begrænse atomtruslen omkring landets grænser. Kedelige naboer Kina har selv atomvåben, men der findes heller ikke andre lande med så mange atombevæbnede naboer: Indien, Pakistan, Rusland, Nordkorea og USA (via de amerikanske styrker i Sydkorea). Nordkorea erklærede i april, at landet allerede råder over atomvåben. Det bekræftes af den amerikanske efterretningstjeneste, og Kina har efterhånden accepteret det som en kendsgerning. Brud på aftale fra 1994 Nordkoreanerne har dermed brudt en aftale fra 1994 om at afvikle sit atomvåbenprogram til gengæld for at modtage forskellige former for hjælp. Hvis Nordkorea fortsætter med at opbygge sin atomare styrke, er der også risiko for, at Japan og Sydkorea vil anskaffe sig atomvåben. Det nøjagtige omfang af den nordkoreanske atomkapacitet er ikke helt klart, men eksperter taler om mindst et enkelt, måske op til en håndfuld kernevåben. Topdiplomater fra seks lande deltager i forhandlingerne i Beijing: Nordkorea, USA, Kina, Sydkorea, Japan og Rusland. Møderne indledes i dag og skal vare i tre dage. Få forventninger om gennembrud De færreste forventer et egentligt gennembrud. USA og Nordkorea er på forhånd meget langt fra hinanden. USA kræver, at Nordkorea skal afvikle sin masseødelæggelsesvåben, før der kan blive tale om sikkerhedsgarantier og andre former for belønning. Nordkorea kræver sikkerhedsgarantier - allerhelst en ikke-angrebspagt, men det er urealistisk - før det vil afvikle sit atomvåbenprogram. Kineserne vil for enhver pris finde et kompromis og i det mindste sikre sig, at forhandlingerne fortsætter. Armvridning Nordkorea har været Kinas allierede siden Koreakrigen for 50 år siden, da kinesiske hærstyrker reddede det nordkoreanske styre fra udslettelse. Men ifølge de oplysninger, der er sluppet ud i Beijing, er den nye kinesiske præsident, Hu Jintao, begyndt at vride armen om på Kim Jong Il. I en personligt henvendelse har Hu Jintao bedt den nordkoreanske diktator om at standse de »evindelige krigsforberedelser«. Sætter hårdt mod hårdt Han erklærer næsten uden omsvøb, at det er slut med hjælp fra Beijing, hvis ikke Nordkorea skrotter sine kernevåben. 70 procent af Nordkoreas import af brændsel og fødevarer kommer fra Kina, heraf en del som bistand. Foreslår kinesisk markedsøkonomi Den kinesiske præsident foreslår også, at Nordkorea afprøver den kinesiske model med en højere grad af markedsøkonomi for at komme ud af flere års hungersnød og økonomisk stagnation. Samtidig lover han at tale Nordkoreas sag over for USA og forsøge at afæske amerikanerne en garanti for, at de ikke vil invadere Nordkorea, hvis Kim Jong Il lover at skrotte sine masseødelæggelsesvåben. Forsvarsaftale med 42 år Kina og Nordkorea har haft en forsvarsaftale med hinanden siden 1961. Men på det seneste har de kinesiske ledere ladet Kim Jong Il svæve i uvished om, hvorvidt de har tænkt sig at leve op til den i tilfælde af et amerikansk angreb. De vil ikke lade en upålidelig allieret i Pyongyang spolere det forholdsvis gode forhold mellem Kina og USA, som de møjsommeligt har opbygget gennem de seneste år. Russisk udspil Også Rusland har taget initiativer, der har til hensigt at presse Nordkorea til at give indrømmelser. Den russiske flåde afholder i disse dage flådeøvelser i farvandet øst for den koreanske halvø, hvor også japanske og sydkoreanske krigsskibe deltager. Derudover har Rusland forberedt en øvelse i regionen nord for grænsen til Nordkorea, hvor scenariet tager udgangspunkt i en situation, hvor de lokale myndigheder skal modtage flere tusinde koreanske flygtninge. Budskabet til ledelsen i Pyongyang er næppe til at misforstå. Nordkoreas to historiske allierede er svært trætte af det næsten venneløse regime i Pyongyang.