Flertal vil af med Bush om et år

Et flertal af de registrerede vælgere i USA ser nødigt George W. Bush genvalgt som præsident næste år. Ifølge en meningsmåling i magasinet Newsweek vil kun 44 procent af vælgerne give præsidenten en ny fireårig embedsperiode, mens 49 procent vil droppe ham. Økonomiske problemer Spørgsmålet om et genvalg af George W. Bush har været med i Newsweeks meningsmålinger siden efteråret, men det er første gang, der er flertal mod at genvælge præsidenten. I april ville 52 procent give Bush endnu en periode i Det Hvide Hus, mens 38 procent var imod genvalg. Det er først og fremmest indenrigspolitiske problemer og specielt den økonomiske situation, der giver den republikanske leder modvind. Et flertal af vælgerne (45 mod 36) finder nu, at politikere fra Det Demokratiske Parti er bedre til at få gang i økonomien. Det er noget af en kolbøtte fra den tilsvarende undersøgelse i januar 2002, da 55 procent havde mere tillid til Bush end til demokraterne (29 pct.), hvad angik håndteringen af økonomien. Demokratisk miljøpolitik er populær I januar 2002 var miljøpolitikken det eneste område, hvor vælgernes flertal havde større tillid til de demokratiske ledere i Kongressen end til præsident Bush og hans republikanske medarbejdere. I dag foretrækker et flertal demokraternes udspil frem for præsidentens på betydende områder som sundheds-, uddannelses, social- og energipolitik. Udenrigspolitikken Derimod har flertallet stadig større fidus til Bush end til demokraterne, når det drejer sig om håndteringen af udenrigspolitikken i almindelighed (48 mod 37 pct.) og bekæmpelsen af terrorisme i særdeleshed (57 pct. mod 21). Men selv om 52 procent »godkender« præsidentens indsats, så er der tale om at fald på hele 18 procentpoint fra april i år. Faldet i præsidentens popularitet hænger tilsyneladende sammen med en stigende pessimisme blandt amerikanerne, hvad angår udviklingen i Irak. 69 procent af de adspurgte giver udtryk for bekymring over, at USA vil hænge fast i Irak i mange år, uden at der er de store udsigter til, at der kan dannes en stabil, demokratisk valgt regering. Det tror kun 18 procent på. Krigen koster på flere fronter Tilsvarende mange (syv ud af ti) frygter, at omkostningerne i forbindelse med den militære indsats vil stige og skade økonomien. Krigen - eller den skrøbelige fred, om man vil - koster de amerikanske skatteydere en milliard dollar, ca. 6,7 mia. kroner, om ugen. Dertil kommer de menneskelige omkostninger. 135 amerikanske soldater er blevet dræbt i Irak siden 1. maj, da præsident Bush erklærede den egentlige krigsindsats for overstået. Og der noteres stigende utilfredshed blandt de indkaldte reservister og deres familier over, at engagementet i Irak trækker ud. Ifølge Newsweeks meningsmåling siger nu næsten tre af fire amerikanere, at de ville støtte et initiativ, der overdrager en del af ansvaret for genopbygningen af Irak til De Forenede Nationer. Større militære magter som Rusland, Frankrig og Indien vil ikke sende tropper til Irak, medmindre det sker som led i en fredsbevarende styrke i FN-regi.