Ingen, der havde truffet FN's særlige udsending i Irak, brasilianeren Sergio Vieira de Mello, kunne være upåvirket af den særlige karisma, han var i stand til at forbinde med udøvelsen af det svære diplomatiske håndværk. Heller ikke præsident George W. Bush og sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice, da de i marts i år inviterede de Mello til en særlig eksklusiv seance i Det Hvide Hus. Formålet var at få frigjort FN-chefen i en periode fra det krævende job som FN's Menneskeretskommissær for at kunne varetage posten som FN's Særlige Repræsentant i Irak under den amerikansk-britiske besættelse af landet. Amerikanernes mand Eller sagt i klartekst: de Mello var amerikanernes mand til posten, og den realitet måtte generalsekretær Kofi Annan indstille sig på. Hvilket han da også gjorde to måneder senere. Vieira de Mello aftalte, at perioden i Bagdad skulle være på fire måneder. Så han var næsten tre fjerdedele gennem perioden, da bilbomben ramte hans administrationsbygning i går og gjorde en ende på en enestående karriere i FN-systemet. Talrige poster Den 55-årige topdiplomat og administrator, med 34 års erfaring med FN-systemet, havde på sine talrige poster høstet så mange anerkendende superlativer, at hundredvis af kolleger i FN-systemet enten blev dybt misundelige eller forsøgte at bruge ham som et forbillede i karriereræset. Vieira de Mello havde erfaringer fra så forskellige lokaliteter som Mozambique, hvor han virkede for flygtningehøjkommissariatet UNHCR i de første år efter uafhængigheden 1975; efterfølgende i Cypern og siden Libanon i perioden 1981-83, da landet blev invaderet af Israel. Et stort spring i karrieren kom 1991-94, da UNHCR gjorde ham til flygtningechef i Cambodja, hvor denne artikels forfatter traf ham under FN's største og dyreste operation nogensinde. Derefter fulgte en tilsvarende post i Eksjugoslavien inden den næsten selvfølgelige udnævnelse i 1996 som vicehøjkommissær i UNHCR, der bl.a. bragte ham til Østafrika som koordinator for den humanitære indsats i kølvandet på massedrabene i Rwanda og Congo. Herefter blev han Kofi Annans vicegeneralsekretær for humanitære anliggender, hvad der bragte den travle administrator til Kosova umiddelbart efter NATO's bombekampagne, der bragte det Milosevicledede Serbien i knæ. Indlysende valg Samme år blev Østtimors løsrivelse fra Indonesien en realitet, og Vieira de Mello var det indlysende valg som den administrator, der blev ansvarlig for starten på FN's overgangsadministration i den tidligere portugisiske koloni. I fjor havde Kofi Annan atter bud efter sin brasilianske superdiplomat, da der skulle findes en afløser for FN's menneskeretskommissær, irske Mary Robinson. Her så det ud til, at Vieira de Mello var helt uden konkurrence. At han ikke nåede at være længe i jobbet, inden han atter skulle udlånes, vidner kun om, hvor efterspurgt den smidigt veltalende administrator var. Den imponerende jobliste talte for sig selv. Journalister kunne bevidne, at populariteten ikke kun kunne forklares med den let aristokratiske fremtoning. Med i billedet hørte også en folkelig og meget medieegnet facon, når de svære budskaber skal kommunikeres ud. Vieira de Mello blev en sjælden gave for FN-systemet, og han vil blive uhyre svær at erstatte.