Bryggerigiganten Carlsberg-Tetley oplyser, at de tørstige briters efterspørgsel efter øl har været så stor under hedebølgen, at det har været nødvendigt at indforskrive nødforsyninger fra Danmark. 40 pct. mersalg Koncernen siger, at den svimlende høje temperatur gennem de seneste to måneder har ført til en salgsstigning i Storbritannien på 40 procent. Selv om bryggeriarbejdere på Carlsberg-Tetleys anlæg i Northampton i det centrale England har kæmpet for at følge med efterspørgslen, er det alligevel nødvendigt at bestille ekstra forsyninger af pilsnerøl fra koncernens hovedkvarter i København. 'Helt uhørt' efterspørgsel Talskvinde Donna Cresswell sagde, at efterspørgslen i de seneste par uger var 'helt uhørt'. »Alle har arbejdet for fuld damp for at dække behovet, men vi har altså været nødt til at ringe til København for at få dem til at sende os nogle ekstra forsyninger«, siger hun.
Tørstende briter får nødhjælp fra Danmark
Lyt til artiklen