FN ind i Irak ad bagdøren

FN's Sikkerhedsråd har vedtaget en ny resolution, der åbner vejen for en større rolle for FN i det krigshærgede Irak, men som ikke giver organisationen det overordnede ansvar for genopbygningen som en række lande, især Frankrig, Tyskland, Rusland og Indien har ønsket. Resolutionen byder oprettelsen af det irakiske regeringsråd velkomment som et skridt på vejen til en repræsentativ regering i landet. Desuden godkender den den nye FN-hjælpemission, UNAM, som indtil nu har fungeret på basis af nødbevillinger, men som med et formalt mandat i ryggen kan finansieres af FN's regulære budget. Enstemmigt vedtaget Resolutionen blev vedtaget med stemmerne 14-0, idet Syrien, Sikkerhedsrådets eneste arabiske medlem, afstod fra at stemme. Den amerikanske regering er endnu ikke rede til at lade FN overtage hovedansvaret for genopbygningen af Irak og gøre det til en international operation, siger en embedsmand til New York Times. USA vil fastholde grebet om rorpinden. Formulering I det oprindelige resolutionsudkast, som USA og Storbritannien lagde på bordet, var det meningen, at det irakiske regeringsråd på 25 medlemmer, som er udpeget til at støtte den amerikanske administration af landet, skulle anerkendes af Sikkerhedsrådet. Det er nu tonet ned til, at man blot byder regeringsrådet »velkommen«. Med denne formulering har USA opnået, at FN i en vis udstrækning anerkender lovligheden af den amerikanske besættelse og de skridt, der hidtil er taget for at få det irakiske samfund til at fungere. Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon står klokkerent fast på, at man ikke vil overlade ansvaret for Iraks sikkerhed til andre. Derfor presser USA fortsat på for at få en 'koalition af villige' til at sende troppekontingenter. Indtil nu har 17 lande sendt små troppeenheder til Irak, blandt dem Danmark. Men briterne, der havde 46.000 mand i det sydlige Irak ved krigens slutning, har allerede skåret deres tropper ned til blot 11.000. Så i dag er der blot 141.000 amerikanske og 20.000 andre tropper i landet. Mangelen på et klart FN-mandat afholder militært tunge lande som Frankrig, Tyskland og Indien fra at være med. Og for hver dag, der går, bliver presset på de amerikanske styrker større. Mange af dem har været hjemmefra i op til et år. Moralen er for nedadgående, deres familier vil have dem hjem. Der er brug for afløsere. Når Pentagon så i forgårs præsenterer en liste over lande, der har lovet at sende tropper, så virker den ikke imponerende fra et militært synspunkt. Det er lande som Aserbajdsjan, Bulgarien, El Salvador, Honduras, Kasakhstan, Moldova, Mongoliet, Nicaragua, Filippinerne, Portugal og Thailand. Tyrkisk debat USA havde håbet på, at Tyrkiet ville sende en hel division, ca. 12.000 mand, der skulle overtage ansvaret for sikkerheden mellem Bagdad og Basra. Det er der voldsom folkelig og politisk modstand imod i Tyrkiet, så beslutningen trækker ud. Regeringen i Ankara vurderer det amerikanske ønske om tyrkiske soldater i Irak som en måde at reparere forholdet til USA, som led et alvorligt knæk, da Tyrkiet tidligere på året undlod at give opbakning til den amerikanskledede krig mod Irak. Men den endelige beslutning om at sende soldater til Irak kræver godkendelse i Tyrkiets parlament, som tildelte de amerikanske krigsplaner et alvorligt knæk i marts, da amerikanske ønsker om at benytte Tyrkiet som opmarchområde for den planlagte invasion af Irak blev afvist. Beslutningen om, hvorvidt Tyrkiet sender soldater til Irak vil blive truffet inden udgangen af næste måned, siger udenrigsminister Abdullah Gül.