Dom: Ansigtssløret skal falde

Sultaana Freeman er blevet sommerens mest omtalte og omstridte person i verden lige uden for Disney World, nærmere betegnet Orlando. Den 35-årige muslimske kvindes kamp mod staten Florida for retten til at optræde tilsløret på kørekortfotoet gjorde hende kendt også uden for statens og den amerikanske nations grænser. Måske mere kendt, end hun egentlig havde ønsket sig. Sagens forhistorie er kort fortalt den, at da Sultaana kom til Florida i begyndelsen af 2001 blev hun fotograferet til kørekort med niqab på, så kun hendes øjne kunne ses. Efter terrorangrebet 11. september annullerede myndighederne kørekortet, fordi hun afviste at stille op til et nyt foto, uden slør. Den amerikanske borgerretsorganisation ACLU påtog sig at føre sagen for Sultaana Freeman. Den blev indledt i juni ved retten i Orlando og gav straks omtale i aviser, tv og radio - ikke blot i nyhedsprogrammer, men også på debatsiderne . Slørdebatten rasede også, når lytterne ringede ind til musikprogrammernes discjockeyer, og sagen blev samtaleemne på arbejdspladser og mellem venner. Rejs hjem Det kan næppe komme bag på danskere, at flertallet af reaktionerne lænede sig op ad modellen: »Hun skulle rejse hjem, hvor hun kom fra«. Eller: »Når hun vil være her i landet og køre på vores veje, må hun indstille sig på at følge vores love«. Og selvfølgelig: »Jeg har intet imod muslimer, folks religion er deres egen sag, men ...«. Kristen opvækst Den type kommentarer blev der dog stadig færre af, efterhånden som det gik op for folk, at selvom Sultaana Lakiana Myke Freeman nok var immigrant i Florida, så var hun amerikansk statsborger, født og opvokset i staten Illinois i en fundamentalistisk kristen familie og med navnet Sandra Kellar. Hun konverterede til Islam 1997 i forbindelse med ægteskabet med Abdul-Malik Freeman, med hvem hun har to små børn. Hvis folkestemningen imod Sultaana derefter var ved at vende, så var det for en ganske kort stund. Nemlig indtil hun i retten måtte indrømme, at hun en enkelt gang som muslim havde ladet sig fotografere uden slør. I 1998 hos politiet i Decatur, Illinois, som havde anholdt hende for mishandling af en tre år gammel pige, hun havde i pleje. Pigen og dennes tvillingesøster blev fjernet fra Freemans hjem, og hun blev efter at have erkendt sig skyldig idømt halvandet års betinget fængsel. Religionsfrihed ACLU må på det tidspunkt have erkendt, at folkeligt var sagen tabt på gulvet. Men organisationen, der kæmper for borgernes frihedsrettigheder over for myndighederne, forsøgte stadig at overbevise dommer Janet Thorpe om, at fotokravet var et indgreb i Sultaana Freemans religionsfrihed. ACLU anførte domme fra blandt andet delstaterne Nebraska og Indiana, hvor fundamentalistiske kristne havde fået medhold i, at de ikke behøvede at lade sig fotografere til kørekort, pegede på, at mange stater ikke kræver foto på kørekort, og fastslog, at kravet til Sultana Freeman havde baggrund i terrorangrebene 11. september 2001, og at hun var muslim. Dommer Janet Thorpe slog fast, at hvis Sultaana Freeman vil have kørekort i Florida, så må hun lade sig fotografere med ansigtet frit. For af hensyn til den offentlige sikkerhed over for bl.a. terrorister, skal identifikation kunne foregå hurtigt. Og hun ville i øvrigt afsige den samme kendelse, hvad enten der var tale om kristne, jøder, buddhister, ateister med skimasker, kostumemasker, religiøse slør eller hætter. Forleden besluttede ACLU at appellere dommen, så nu ser vi frem til næste akt i sagen.