Det var en overtrædelse af amerikansk lov, da Faith Fippinger rejste ind over den irakiske grænse for at være menneskeligt skjold. Derfor har hun fået en bøde på mindst 10.000 dollar, cirka 60.000 kroner. Krænkede sanktioner Hun krænkede de amerikanske sanktioner, der forbød amerikanske statsborgere for at involvere sig i »direkte og indirekte kommercielle, finansielle og handelsmæssige transaktioner med Irak«, har det amerikanske finansministerium meddelt hende i et brev, oplyser CNN online. Men den pensionerede skolelærer nægter at betale. Derfor risikerer hun nu 12 år i fængsel. Nægter at betale Hun har i et svar til myndighederne nægtet at betale, fordi »jeg vil ikke bidrage med penge til den amerikanske regerings forsatte opbygning af sine våbenarsenaler«. Hun er også blevet bedt om at udspecificere sine udgifter på rejsen til Irak. Til det har hun svaret, at hun udelukkende købte mad og førstehjælpsudstyr. Der var omkring 300 menneskelige skjolde i Irak, tyve var amerikanske. Der var flere danske menneskelige skjolde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























