Fiasko for fælles havpoliti

Fem EU-landes fælles projekt om at jagte illegale immigranter i Middelhavet og Atlanterhavet for at få standset menneskestrømmen til Europa er endt i fiasko. I stedet foreslår den nuværende EU-formand, Italien, at unionen skal oprette et særligt politikorps til at bevogte middelhavskysten - og at alle EU-landene må deles om regningen. Stoppe huller De store visioner var fremme, da Spanien, Portugal, Italien, Frankrig og Storbritannien søsatte 'Operation Odysseus' i slutningen af januar i år. Den spanske idé, der blev præsenteret under EU-topmødet i Sevilla i juli 2002, gik ud på, at de sammen skulle patruljere i Middelhavet og derved stoppe et af de huller, som illegale immigranter bruger til at komme ind i EU. Spaniens indenrigsminister, Angel Acebes, betegnede projektet som »spiren til et fælles havgrænsepoliti i Europa«, da de seks patruljefartøjer - to spanske og ét fra hvert af de andre deltagerlande - blev sendt af sted fra ferieøen Mallorca. Et halvt år efter tyder alt på, at 'Operation Odysseus' er blevet opgivet eller i hvert fald syltet. Årsagen er mangel på resultater, bl.a. fordi besætningerne ikke talte samme sprog. Tragedie I operationens første fase, der varede mindre end to uger, stoppede patruljefartøjerne ikke en eneste båd med illegale. I samme tidsrum ankom over 300 immigranter til den spanske sydkyst. Den anden fase, der fandt sted i forsommeren i Atlanterhavet omkring De Kanariske Øer, gav heller ingen klare resultater, men derimod en menneskelig tragedie. Et af patruljefartøjerne opbragte en pram med mindst et dusin afrikanske immigranter. Men passagererne blev bange og rejste sig op, hvorved den ustabile pram kæntrede og de alle druknede. De er langtfra de eneste, der har mistet livet i forsøget på at komme ind i det forjættede EU. Ukendt tabstal Ifølge den spanske regering druknede et halvt hundrede immigranter sidste år på vej til Spanien. Men én af Spaniens største private hjælpeorganisationer for flygtninge og immigranter, CEAR, mener, at tallet er mindst ti gange så stort. »Efter at et avanceret radarovervågningssystem er taget i brug i Algeciras, tager færre immigranter over Gibraltarstrædet på det smalleste sted. Til gengæld sejler de nu ud på længere og farligere ruter, bl.a. over Atlanterhavet til De Kanariske Øer. Og det betyder langt flere drukneulykker. Radarsystemer og mere kontrol kan måske nok stoppe nogle huller. Men de opstår bare andre steder«, siger formanden for CEAR, Enrique Santiago. Trafikken til De Kanariske Øer steg kraftigt fra 2001 til 2002, mens den faldt på Gibraltarstrædet, og interneringscentrene på øerne er ved at sprænges. Kurs mod Italien Desuden vælger mange håbefulde nordafrikanere nu at sejle over Middelhavet længere mod øst, fra Tunesien og Libyen med kurs mod Italien. Men dermed bliver turen kun endnu farligere. Alene et enkelt forlis sidste måned på denne rute kostede 200 mennesker livet. Italien vil benytte sit EU-formandskab til at foreslå, at EU skal oprette et særligt politikorps til at bevogte unionens middelhavskyst - helst ved at standse immigranterne, før de overhovedet når ud på bølgerne. Korpset skal omfatte specialuddannede politifolk fra flere EU-lande og udgifterne fordeles på alle EU-medlemmer. »Der skal være kontrol med EU's grænser til søs. Grækenland og Italien har begge havgrænser. Det er europæiske grænser, og der må være europæisk kontrol«, sagde den italienske udenrigsminister, Franco Frattani, i forbindelse med et besøg i Athen forleden. Samarbejde bedste medicin Men Italien mener ikke, at alt er gjort med et fælles politikorps. Tværtimod viser den italienske erfaring, at samarbejde med de lande, hvor indvandrerne kommer fra, er den bedste medicin mod den illegale indvandring. Italien har indgået i alt 28 bilaterale aftaler med lande som Albanien, Tunesien, Sri Lanka og Rumænien, og den opskrift er Italien nu parat til at 'sælge' til EU. Præmie for aftaler Aftalerne går i store træk ud på, at eksempelvis Tunesien bestræber sig på at forhindre udvandringen - heriblandt med hjælp fra italienske myndigheder - mod til gengæld at modtage forskellige former for assistance fra Italien. Kardinalpunktet er, at de lande, der indgår en aftale med Italien, som præmie får stillet et antal legale opholdstilladelser til rådighed for deres borgere. Det kan være 5.000 tunesere, der får opholds- og arbejdstilladelse i Italien som en del af aftalen. Side 1991 har Italien indgået 28 aftaler af den type, bl.a. med Albanien. Et af resultaterne af den aftale er, at de før så hyppige transporter over Adriaterhavet fra Albanien til Italien er så godt som ophørt. Danske reaktioner I Danmark er reaktionerne blandede. Socialdemokraternes EU-ordfører, Henrik Dam Kristensen, er positiv. Den retspolitiske ordfører for Det Konservative Folkeparti, Helge Adam Møller, blankt afviser ideen om at dele regningen. Det må de sydlige EU-lande selv klare. »Der er jo ikke noget, der forhindrer middelhavslandene i selv at lave en sådan styrke. Her i det nordlige EU har vi et østersøsamarbejde, og på samme måde kan de vel lave et middelhavssamarbejde. Det ville også passe godt med nærhedsprincippet«, siger Helge Adam Møller.