Frankrig knækker dødskurven

Lyt til artiklen

Er der noget som at suse af sted på motorvejen mod Côte d'Azur, mens man nyder en bid fra det franske landkøkken? Nej, vel. Men tag Dem i agt. For den franske regering har for længst erklæret det galliske trafiktivoli krig. De risikerer en bøde på 35 euro for at spise bag rattet - og yderligere 35, hvis De skævede til vejkortet. Slækkede De på selen for at nå baguetten, udløser De samtidig en bøde på 135 euro, og hvis De derudover glemte at overholde sikkerhedsafstanden til den forankørende, risikerer De en bøde på 3.500 euro - men måske får De så også en tænkepause på 6 måneder (bag tremmer), hvor De kan læse op til Deres vejledende køreprøve. Ny strategi Hårdt mod hårdt. Sådan kan den franske regerings trafikpolitik bedst beskrives. Regeringen indrømmer, at den bevidst forsøger at afskrække bilisterne ved at spille på frygten for at blive stoppet af politiet, der har fået strenge instrukser om ikke at lade fartsyndere og søndagsbilister slippe. Og strategien virker. Siden præsident Jacques Chirac på Bastilledagen i fjor bekendtgjorde, at trafiksikkerhed var en af de absolutte topprioriteter for hans nye embedsperiode, er antallet af trafikdræbte i Frankrig dalet drastisk. I det forgangne år har 6.350 mistet livet på de franske veje. Det er et fald på 18,5 procent. Den franske regering har været nødt til at tage hårdhændede metoder i brug for at gøre sig håb om at komme op fra den europæiske bund. Frankrig har ifølge EU-kommissionen det femtestørste antal af trafikdræbte i EU, og over dobbelt så mange som nabolandet Storbritannien. Målrettet arbejde I en erkendelse af, at spirituspåvirkning og hastighedsovertrædelser er de væsentligste ulykkesårsager, har regeringen målrettet indsatsen mod netop disse forseelser. F.eks. stiger strafferammen for uforsvarlig kørsel, der fører til dødsfald, fra fem års fængsel og 75.000 euro i bøde til 10 år, hvis føreren f.eks. er både påvirket og kører for hurtigt. Hvis synderen bag rattet før har været i uføre, falder den helt store hammer, og strafferammen stiger da til 20 år. Og nogen virkning må det have haft, for ifølge Observatoire national de la sécurité routière er spiritusindblandingen i det seneste år røget under de 30 procent af dødsulykkerne. Samtidig rettes søgelyset også mod helt nye og ældre trafikanter. De nye trafikanter skulle igennem en prøveperiode på tre år, før de får lige så mange strafpoint på kørekortet (som politiet klipper af ved trafikforseelser) som deres rutinerede medtrafikanter. Og ældre trafikanter skal fremover til køreduelighedstest hos lægen, når de runder 75. Straffes på institutioner for trafikofre Som en sidste forebyggende prik over i'et skal trafiksyndere, der idømmes samfundstjeneste, aftjene den i institutioner for trafikofre. Stramningen, der blev vedtaget endeligt i sidste måned, har naturligvis ikke været populær, og flere gange har især vrede motorcyklister demonstreret deres harme, fordi de nærmest føler, at det er en borgerret at køre for hurtigt, overhale indenom og mellem bilerne (det gør 75 procent af de tohjulede). Motorcyklisterne mener i stedet, at man burde uddanne folk bedre. På det punkt kan de måske have en pointe. For som franskmændene selvironisk plejer at sige: Hvis en franskmand laver en ulovlig manøvre, ser han først, om politiet er i nærheden, dernæst om det er farligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her