Island truer USA

USA ønsker at trække sine kampfly væk fra Keflavikbasen nær den islandske hovedstad, Reykjavik. Det har vakt stærke reaktioner i Island, hvis regering antyder, at forsvarsaftalen fra 1951 mellem de to lande i så fald må opsiges, og hele basen lukkes. USA ønsker derimod at opretholde den del af basen, der tager sig af ubådsovervågning i Nordatlanten. Strider mod aftale Siden afslutningen af den kolde krig har USA skåret dybt i antallet af kampfly på Keflavikbasen. Det har Island accepteret, men islændingene mener, at fjernelse af de sidste fire F-15-fly og den tilhørende helikopterstyrke er i strid med ånden med forsvarsaftalen. »Kampflyene er den eneste del af den amerikanske styrke, der drejer sig om forsvar af Island. Resten tjener til det bredere forsvar af USA«, siger en kilde i Island. Island uden forsvar Island har ikke selv noget forsvar. Den islandske udlægning af forsvarsaftalen med USA er, at Island så at sige 'betaler' for sit forsvar med sin accept af de øvrige aktiviteter på Keflavikbasen. Falder forsvarsdelen bort, er der ikke grundlag for at opretholde basen. »Det er jo ikke noget mål i sig selv at have udenlandske tropper i Island. Det var en svær beslutning at træffe i 1951«, siger en islandsk embedsmand. Desuden ser Island sig selv som en trofast allieret af USA, et land som yder sit - for eksempel i form af økonomiske bidrag til de fredsbevarende operationer på Balkan og i Afghanistan samt til genopbygning og humanitær hjælp i Irak - selv om det ikke kan stille med styrker. »En ensidig beslutning« I lyset af de tidligere amerikanske nedskæringer har de to lande siden 1994 haft en skriftlig forståelse om et vist minimum på basen. Den skulle have været genforhandlet i 2001, men det blev udskudt, blandt andet på grund af terrorangrebet på USA 11. september. I begyndelsen af maj i år fik Island så en melding om, at USA vil fjerne kampflyene. De formelle forhandlinger begyndte i juni, men Islands statsminister, David Oddsson, har siden flere gange gjort klart, at der ikke er basis for nye møder, så længe der er tale om »en ensidig beslutning«, det vil sige så længe USA fastholder, at kampflyene skal væk. Telefon fra Rice I forsvarsdepartementet i Islands udenrigsministerium afviser direktør Sturla Sigurjonsson, at Island direkte har truet med at opsige forsvarsaftalen. »Men forudsætningen for at fortsætte samarbejdet er, at begge parter er tilfredse. Aftalen må afspejle gensidige interesser«, siger Sigurjonsson. Den islandske trussel har dog været klar nok til at få Det Hvide Hus på banen. Den amerikanske præsidents sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, ringede sidste weekend til David Oddsson, som efterfølgende har udtrykt forsigtig optimisme over for islandsk presse. Begge lande er medlemmer af NATO, hvis generalsekretær, George Robertson, også er gået ind i sagen. Han besøger Island på mandag på vej til USA. Hvis aftalen opsiges, vil NATO også formelt komme ind i billedet. Desuden vil Island få behov for at oprette en form for sikkerhedsstyrke især for at varetage sikkerheden omkring den internationale civile flytrafik til lufthavnen i Keflavik, en opgave som de amerikanske styrker i dag står for.