Eksperter usikre om våben

Mens flere hundrede amerikanske våbeneksperter gennemtrevler Irak på jagt efter den berømte 'rygende pistol' i form af forbudte våben eller sporene af dem, bliver debatten om de forbudte våben ført på et meget tyndt grundlag, mener Philip Bobbitt, mangeårig direktør for efterretningsprogrammerne i det amerikanske National Security Council, der samler al amerikansk efterretningsvirksomhed. Gå efter dokumenterne Selve våbnene og de instrumenter, der skulle til for at fremstille dem, er lette at skjule, skrev han forleden i et indlæg i det britiske dagblad The Guardian. Derimod vil det være mere interessant at gå efter dokumenter, der blev brugt i forhandlingerne mellem det daværende irakiske regime og udenlandske leverandører af disse våben, og de dokumenter må være et eller andet sted, mener han. Måske i ministerier og virksomheder i de i dag meget forlegne lande, der i sin tid leverede grundmaterialet til fremstilling af våbnene. Indtil da står alle på bar bund. Men det er muligt at vurdere sandsynligheden for eller imod, at det faldne irakiske regime kunne true sin egen befolkning eller nabolandene med masseødelæggelsesvåben. Misinformation To danske forskere har set på en del af det materiale, FN og det internationale samfund havde til rådighed umiddelbart inden udbruddet af krigen mod Irak, og de når til den langtfra sensationelle konklusion, at det er umuligt at svare be- eller afkræftende på spørgsmålet. Forskerne Peter Christian Alexa og Kristian Søby Kristensen fra Institut for Internationale Studier, der er underlagt det danske udenrigsministerium, har gennemgået det dokument, som FN's våbeninspektører udarbejdede i marts 2003. Det var våbeninspektørernes sidste rapport om de irakiske våbensystemer og ifølge de to forskere det, som kommer nærmest konkrete og faktuelle oplysninger om programmerne. Flere indikationer Flere elementer peger i retning af, at Irak rådede over de farlige våben som f.eks. VX-gas og miltbrand. VX-gas er en dødelig nervegas, der optages gennem huden, og miltbrand er en bakterie, der optages gennem luftvejene, spisesystemet eller sår og rifter. Irakerne påstod så sent som 8. november 2002, at de havde destrueret disse lagre. Ikke desto mindre fandt FN's våbeninspektører spor af den kemiske gas på et missilsprænghoved, på trods af irakiske påstande om at kun en enkelt artilleriraket og tre flybomber var gjort 'klar' med dette våben. De irakiske myndigheder hævdede også, at miltbranden var destrueret i 1989-1990, og at den kun var fremstillet på to fabrikker. Stærk formodning Men våbeninspektørerne fandt rester et tredje sted, og de konkluderede, at »baseret på alt tilgængeligt bevismateriale er der en stærk formodning om, at omkring 10.000 liter miltbrand ikke er blevet destrueret og derfor stadig kan eksistere«. Dette 'kan' er nøgleordet for hele diskussionen, vurderer de to danske forskere, og de minder om, at der løbende var uoverensstemmelser mellem de forskellige oplysninger, irakerne gav. Derfor fastslog FN-resolution 1441 fra november 2002 også, at Iraks manglende efterlevelse af FN's resolutioner udgør en trussel mod den mellemfolkelige fred og sikkerhed. Disse elementer taler ikke i irakernes favør, og i det hele taget virker irakernes manglende samarbejdsvilje mistænkelig. Argumenter for Irak Spørgsmålet var så, hvor stor en eventuel trussel var. USA mente - eller påstod - den var meget alvorlig, mens Frankrig, Rusland, Tyskland samt en række amerikanske forskere vurderede, at Irak var »inddæmmet«, som nogle af de mest ansete amerikanske eksperter i sikkerhedspolitik skrev i tidsskrifter og aviser som f.eks. Foreign Policy og New York Times. Dertil kommer, at noget talte imod eksistensen af forbudte våben i Irak, lyder det fra forskerne. Våbeninspektørerne fandt dem ikke, og amerikanerne har heller ikke afsløret dem endnu, på trods af at de ansvarlige for de irakiske våbenprogrammer nu er i amerikansk varetægt. For det andet brugte irakerne ikke disse våben i den første Golfkrig eller i foråret. Derimod - og det glemmer de to forskere at påpege - anvendte irakiske styrker forbudte våben mod kurderne. Mindre skråsikre Endelig henviser Peter Christian Alexa og Kristian Søby Kristensen til, at amerikanske ministre på det seneste er blevet mindre skråsikre i deres påstande om de forbudte våben i Irak. Men mysteriet er der fortsat, og hele problemet består i, at regeringer og parlamenter ikke kan vente flere år med at tage stilling i en aktuel krise. De skal handle på baggrund af de informationer, de har til rådighed. Så kan forskere, debattører og journalister være bagkloge bagefter, som Peter Christian Alexa og Kristian Søby Kristensen konkluderer.