Nødhjælp går uden om de fattigste

Da den irakiske diktator Saddam Hussein i april var blevet fjernet fra magten, bevilgede det amerikanske forsvarsministerium 1,7 milliarder dollar til nødhjælp og genopbygning af landet efter krigen. Samtidig kæmpede folkene bag FN's fødevareprogram desperat for at få indsamlet et tilsvarende beløb til at hjælpe 22 af verdens fattigste lande i Afrika, der stod med akutte hungerproblemer. De kom til at mangle en milliard dollar. Det kan læses i dette års udgave af 'World Disasters Report' (rapport om verdens katastrofer) fra Internationalt Røde Kors, der ser det som et eksempel på en stigende tendens til, at nødhjælpen bliver skævvredet. Den dirigeres ikke derhen, hvor nøden er størst, men hvor den politiske interesse er størst. Uretfærdigt Og det er ikke kun politikernes skyld, konstaterer Internationalt Røde Kors. »Mindre anerkendt er det, at nødhjælpsorganisationerne ofte selv forstærker dette mønster med en uretfærdig fordeling af ressourcerne«, hedder det i rapporten. Generalsekretær i Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen siger det endnu tydeligere: »Grundlæggende må vi erkende, at vi hver dag svigter vores opgave som fortalere for de allersvageste. Og vi skal i hjælpeorganisationerne passe på, at vi ikke kommer til at give en masse penge, til de områder, hvor politikerne mener, de skal gives. Hjælpen skal gives der, hvor nøden er størst«. Vennerne Jørgen Poulsen peger på et andet eksempel: Under krigen i Bosnien var der 600 hjælpeorganisationer, der forsøgte at hjælpe de bosniske muslimer i Sarajevo, mens der kun var en enkelt organisation, der hjalp krigens ofre på den serbiske side i Pale. »Alle var rede til at hjælpe i Sarajevo, fordi det var vennerne. De andre var skurkene. Men nøden i befolkningen var lige stor på begge sider, og vi skal arbejde der, hvor behovet er, og ikke der, hvor politikerne mener, vi skal arbejde«, siger Jørgen Poulsen. Da USA med blandt andet dansk støtte gik i krig i Irak i foråret, arrangerede DR og TV 2 et stort tv-show, hvor der blev indsamlet 48 millioner kroner til den irakiske befolkning. Men samtidig kunne et hjemvendt lægehold fra organisationen Læger uden Grænser fortælle, at Irak slet ikke var katastroferamt, og at der ikke var mangel på læger eller medicin. Ingen løsning Spørgsmålet er så, om indsamlingerne til de områder, der er i fokus, betyder, at der bliver givet mindre end ellers i hjælp til de fattigste lande i for eksempel Afrika, som ikke så tit kommer i tv. »Og der må vi sige, at det ved vi faktisk ikke«, siger Jørgen Poulsen, der heller ikke har nogen klar løsning på, hvordan man sikrer en mere retfærdig nødhjælp. »Men vi skal være dygtigere til at fortælle, at vi skal hjælpe, hvor nøden er størst.« Den samlede nødhjælp fra de rige lande er steget fra 2,1 milliarder dollar i 1991 til 5,9 milliarder dollar i 2000, fremgår det af årsrapporten. Sidste år blev 608 millioner mennesker i verden berørt af en katastrofe, hvilket var det højeste tal siden 1992.