Ved begyndelsen af 2002 var Yang Bin af amerikanske Forbes udnævnt til Kinas næstrigeste person og dertil en af de 30 rigeste og mest lovende unge iværksættere i verden. Nu ser det ganske anderledes ud for den ellers så lovende forretningsmand. Han er netop blevet dømt i Kina til 18 års fængsel blandt andet for bestikkelse. Startede i Holland Yang Bin var studerende i Holland, da opstanden på Den Himmelske Freds Plads i 1989 gjorde det lettere for ham at få hollandsk statsborgerskab. Han fremstod som en engageret politisk dissident. Det udelukkede imidlertid ikke, at han efter sin hjemkomst til Kina i 1994 dyrkede kontakter til kommunistpartiets ledelse. Disse forbindelser gjorde det muligt for ham at udvikle en forretningsidé om at dyrke hollandske orkidéer til et marked, der lige havde opdaget charmen ved snitblomster. Kom på børsen Hans drivhuse i otte provinser blev børsnoteret i Hongkong i sommeren 2001 under navnet Euro-Asia Agricultural Holdings. Investorer fra hele verden var ivrige efter at poste penge i nye firmaer i Kina. De valgte at lukke øjnene for, at Yang Bin samtidig satte penge i et andet projekt med højst tvivlsomme udsigter: det kombinerede beboelses- og forlystelsesparkområde Holland Village i Shenyang. I en by med usædvanlig høj arbejdsløshed planlægger han, at folk skal betale 150 yuan - næsten en ugeløn - for en dagbillet og gå og kigge på hollandske huse, kanaler og vindmøller. Forbes skønnede, at hans formue var på cirka 900 millioner dollar og godtog derfor en høj vurdering af forlystelsesparken. Snart stod det dog klart, at Euro-Asia Agricultural Holdings var et luftkastel, da det blev børsnoteret. Oplysningerne i præsentationsmaterialet var fejlagtige og overdrevne. Væk fra børsen igen I april 2002 var rygterne om uregelmæssigheder så stærke, at mindretalsaktionærer og långivere krævede Yang Bin fjernet som direktør. Myndighederne begyndte at efterforske, om den driftige iværksætter havde begået skattefusk eller ulovligt udstykket landbrugsjord til ejendomsprojekter. På det tidspunkt tog historien om Yang Bin en bizar drejning. I slutningen af september dukkede han op i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, som chef for en ny økonomisk frizone i Nordkorea. Han var kommet i kridthuset hos den nordkoreanske leder, Kim Jong-Il ved at donere nogle drivhuse til landet. Anholdt ved grænsen Den kinesiske regering vidste efter alt at dømme intet om projektet og var rasende. Et par dage senere tilbageholdt kinesisk politi Yang Bin. I slutningen af november blev han formelt tiltalt på en mistanke om bedrageri, kontraktbrud, forsøg på bestikkelse og ulovlig anvendelse af landbrugsjord. Og tiltalen er nu skiftet ud med en dom på 18 års fængsel. En dom som Yang Bin, ifølge en talsmand, har tænkt sig at anke.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























