De lange knive er ude efter CIA-chef

Offerlam, syndebuk og gå planken ud. Det er ord, som anvendes om den amerikanske efterretningstjeneste CIA's direktør, George Tenet, efter at han har påtaget sig ansvaret for, at præsident George W. Bush muligvis videregav en fejlagtig oplysning om Iraks påståede urankøb i Niger i sin State of the Union-tale i januar. Bush har udtalt, at han fortsat har tillid til Tenet, men CIA-direktørens position var i forvejen svækket, efter at hans agenter blev taget på sengen 11. september 2001. Toprådgivere i Det Hvide Hus har imidlertid besluttet, at ansvaret er Tenets, og at hans dage som CIA-chef er talte. Udnævnt af Clinton Præsidentens konservative partifæller har i forvejen ikke den store tillid til Tenet, fordi han blev udnævnt af Bill Clinton i 1997. Mistilliden til Tenet blev bestyrket, da den tidligere Clintonrådgiver og diplomat, Joseph Wilson, skrev et indlæg i New York Times, hvor han afslørede, at han havde været udsendt af CIA til Niger for at undersøge påstanden om Saddam Husseins forsøg på at købe uran i Afrika. Wilson konkluderede, at det intet havde på sig. Det Hvide Hus tilgiver ikke en sådan offentlig kritik, og det har øget presset på Tenet, siger seks nuværende og tidligere efterretningsfolk til USA Today. Richard Stolz, chef for CIA's hemmelige tjeneste under den første præsident Bush, siger: »De lange knive er ude, ingen tvivl om det«. Farligt at fyre CIA-direktør En vred, fyret CIA-direktør kan dog gøre mere skade end en misfornøjet nuværende. Det erfarede præsident Clinton, da han tvang James Woolsey fra posten i 1995. Woolsey blev en af Clintonregeringens ihærdigste kritikere. Oplysningerne om urankøbet i Niger stammer ifølge avisen Financial Times fra Frankrig og Italien og ikke fra dokumenter, som nu har vist sig at være forfalskede. Wall Street Journal skrev mandag, at italienerne ikke sendte kopier af de dokumenter, som de var i besiddelse af angående urankøbet, men kun referater. Storbritanniens efterretningstjeneste delte ikke oplysningerne med USA, akkurat som amerikanerne ikke lod briterne vide, at CIA havde haft Joseph Wilson i Niger. Så sent som lørdag stod den britiske udenrigsminister, Jack Straw, fast ved, at Irak forsøgte at købe uran i Niger, og London ser det som en bekræftelse, at Wilson faktisk meldte tilbage, at en irakisk delegation besøgte Niger i 1999. Ringe tillid til Blair Efterretningstjenesternes manglende samarbejde op til Irakkrigen vil uden tvivl stå højt på dagsordenen, når den britiske premierminister, Tony Blair, senere på ugen besøger Bush i Washington. Irakkrigens to ledere vil sikkert også bag lukkede døre diskutere, hvordan de skal håndtere den krise på hjemmefronten, som i bedste fald skyldes fejlagtige oplysninger eller i værste fald løgne. Briterne har tabt tilliden til Blair på grund af Irakkrigen ifølge en meningsmåling i Daily Mirror. To tredjedele af vælgerne mener, at premierministeren fodrede dem med falske informationer i månederne op til krigen. 35 procent siger, at deres tillid til Blair er svækket. Strid om ord Sågar 11 procent af Blairs egne Labourvælgere har mistet tilliden til partilederen, og det vil være nok til et regeringsskifte, hvis der var valg, skriver Daily Mirror. Det Demokratiske Partis præsidentkandidater var dybt uenige om Irakkrigen, men de er enige om, at Bush har mistet troværdighed, og at han har håndteret Irak katastrofalt efter krigen. I annoncer og tv-reklamer lyder det, at »tiden er inde til at fortælle sandheden«, men som den højreorienterede avis Wall Street Journal noterer, holder demokraterne sig heller ikke helt til sandheden, når de citerer Bushs famøse 16 ord fra State of the Union-talen 28. januar. Demokraterne undlader ordene: »Storbritanniens regering har erfaret, at ...« - som angiver, hvor Bush har oplysningen fra - men nøjes med postulatet: »Saddam Hussein nylig søgte at erhverve betydelige mængder uran fra Afrika«.