EU-Kommissionen har besluttet at trække Danmark for EF-Domstolen for diskriminerende regler om beskatning af pension. EU: Udenlandske selskaber diskrimineres Kommissionen er utilfreds med, at Danmark kun giver skattefradrag for pensionsindbetalinger til danske pensionsselskaber, mens indbetalinger til udenlandske selskaber ikke giver ret til skattefradrag. Dermed diskriminerer den danske lovgivning udenlandske selskaber, der ønsker at drive forretning i Danmark, mener Kommissionen. Brud på reglerne om varernes frie bevægelighed EU-kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein, siger ifølge dagbladet Børsen, at Danmark bryder reglerne om varers og tjenesteydelsers fri bevægelighed. Den hollandske kommissær tilbyder at droppe sagen, hvis Danmark ændrer reglerne, før sagen kommer for domstolen - eller mens sagen kører. Dom til Sverige Sagen rejses, efter EF-Domstolen dømte Sverige for diskriminering af udenlandske pensionsselskaber. Danske borgere, der sparer op i udenlandske selskaber, får ikke fradrag for deres indbetalinger. Til gengæld beskattes midlerne heller ikke, når de kommer til udbetaling. Skatteindtægter truet Problemet for den danske stat er, at skatteindtægterne er truet, hvis en dansk skatteborger får fuldt fradrag for pensionsindbetalinger i et andet EU-land. For Skatteministeriet kan ikke få adgang til at beskatte de løbende afkast og senere udbetalinger på de forskellige ordninger. Sag om diskrimenerende bilafgifter Samtidig meddeler Kommissionen, at den vil indlede retssag mod den danske stat, fordi danske myndigheder opkræver registreringsafgift for brugte biler, som er ejet af personer, der flytter til Danmark fra udlandet. Også her er der ifølge Kommissionen tale om diskrimination i strid med EU-traktaten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























