Da George Bush blev udnævnt til præsident i januar 2001, havde ubemandede fly tre gange observeret Osama bin Laden og embedsmænd var parate til at bevæbne flyene med missiler for at slå al-Qaeda-lederen ihjel. Men det skete ikke, for de ubemandede fly fløj ikke over Afghanistan i perioden fra januar til september 2001. Uenighed mellem CIA og Pentagon Så sent som en uge før angrebene 11. september diskuterede embedsmænd i den amerikanske regerings administration hvordan bin Laden kunne dræbes, men de var ikke blevet enige om, om CIA eller Pentagon skulle udføre opgaven. At det kunne lade sig gøre, var afprøvet. I måneden op til mødet havde man testet et bevæbnet ubemandet fly, som under en flyvning havde ødelagt en model af et hjem, der mindede om bin Ladens, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP. Efterretningsfejl At de ubemandede fly ikke overfløj Afghanistan i perioden fra Bush blev indsat og frem til september 2001, er den af de efterretningsfejl, der er omtalt i hemmelige afsnit af Kongressens rapport om efterretningstjenesternes indsatsop til 11. september. Umiddelbart efter 11. september blev de ubemandede fly sendt på vingerne over Afghanistan og spillede en vigtig rolle i kampen mod Taleban og al-Qaeda. I november 2001 var det muligt at spore et møde mellem flere højtstående al-Qaeda medlemmer i Kabul og i et efterfølgende angreb blev den militære chef for al-Qaeda Mohammed Atef dræbt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























