Et figenblad til asylstrammere

Et figenblad - eller måske nærmere en styrthjelm som beskyttelse mod en forventet haglbyge af kritik og krav hjemmefra. Håbede på fælles fodslag Det var, hvad Danmark og Storbritannien fik med hjem fra EU-topmødet i Thessaloniki. De havde ellers håbet på en markant stramning af EU's asylpolitik. Danmark og Storbritannien ville med opbakning fra Holland og Østrig overtale de andre EU-lande til at lancere et EU-finansieret pilotprojekt for at afprøve et forslag om at oprette såkaldte beskyttelseszoner for flygtninge uden for EU. Tanken er, at flygtninge skal kunne indgive deres asylansøgning i beskyttede zoner og lejre tæt på deres hjemlande og opholde sig der, indtil den er blevet behandlet af et EU-land. Flygtninge, som er kommet til Europa, skal også kunne sendes tilbage til zonerne, mens de venter på svar. Nedlægge veto Allerede inden stats- og regeringscheferne indledte topmødets første diskussion torsdag aften, stod det klart, at en række EU-lande med Sverige i spidsen ville nedlægge veto mod at poste EU-penge i pilotprojektet. Den britiske premierminister, Tony Blair, valgte derfor selv at stryge forslaget fra topmødets konklusioner. Fremmedhad Men den indbyrdes forståelse fra EU-toppolitiker til EU-toppolitiker er stor - især når det gælder hjemlige politiske problemer. Særligt den britiske regering er under stort pres for at tackle et voksende fremmedhad i befolkningen, og har slået på stortromme for projektet som problemløser i den britiske offentlighed. Den danske integrationsminister, Bertel Haarder (V), har ikke været mindre bastant i sine udtalelser, og Dansk Folkeparti var allerede i går ude med krav om, at regeringen går videre med projektet uden om de skeptiske EU-lande. Accept Derfor skulle Danmark og Storbritannien have noget med hjem fra topmødet. Det, de fik, var alle EU-landenes accept af, at pilotprojektet sættes i gang - finansieret af de lande, som vil være med. Samtidig får EU-kommissionen til opgave at følge projektets gennemførelse, skrive en rapport om det, og præsentere sine observationer for stats- og regeringscheferne om et år. Og på den måde blev alle glade. Den svenske statsminister, Göran Persson, kunne meddele, at Sverige fik afværget en EU-finansieret beskyttelseszone for flygtninge. Pilotprojektets fire tilhængerlande kunne til gengæld sige, at arbejdet med projektet fortsætter, oven i købet med EU-kommissionen involveret. »Kommissionen er med i projektet på den måde, at den skal analysere det og inddrage erfaringerne«, sagde en tydelig tilfreds statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går. Blåt stempel I sidste ende eksisterer chancen - eller risikoen, vil nogle sige - stadig for at beskyttelseszonerne på længere sigt får det blå EU-stempel. Når al opmærksomheden omkring topmødet dør hen, vil briterne fortsat arbejde på at få skeptiske lande som Sverige, Tyskland og Frankrig til at acceptere beskyttelseszonerne. Emnet kommer under alle omstændigheder op igen, når kommissionen afleverer sin rapport om pilotprojektet næste år. Entusiasme Og kommissionen lægger ikke skjul på sin entusiasme over for projektet. »Der er ingen specifikke EU-instrumenter, som giver os kompetence til at gøre andet end at følge og analysere pilotprojektet. Men vi er meget interesserede i at være med«, sagde justitskommissær Antonio Vitorinos talsmand, Pietro Petrucci, i går.