Næste gang et land mistænkes for at have ulovlige masseødelæggelsesvåben, kan EU måske blive enig om at støtte en krig. I hvert fald er EU-landene nu enige om, at »passende magtanvendelse« kan være nødvendig for at standse spredningen af biologiske, kemiske og atomvåben. Nærmer sig USA-doktrin Den holdning, der udlægges som et markant ryk hen imod USA's militære forebyggelsesdoktrin, kom officielt på tryk, da EU-landenes udenrigsministre godkendte en ny strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. Strategien udpeger politisk dialog og internationale traktater som de første midler til at forhindre, at lande udvikler masseødelæggelsesvåben eller forbedrer dem, de allerede har. Men når snak og underskrifter ikke er nok, kan man gå videre med sanktioner, beslaglæggelse og magtanvendelse. Som et af sine nøgleelementer nævner strategien »at overveje - hvis politiske og diplomatiske midler ikke har virket - tvang, inklusive som en sidste udvej brugen af magt i overensstemmelse med FN-charteret«. EU kan ikke selv gå i aktion. Og EU-landene er enige om, at FN's Sikkerhedsråd »skal spille en central rolle«, når det drejer sig om at bruge sanktioner eller militær magt over for et land, som mistænkes for at udvikle masseødelæggelsesvåben. Formuleringen udelukker dog ikke, at EU vil kunne støtte et militærangreb, der indledes uden et utvetydigt mandat fra FN's Sikkerhedsråd - sådan som det skete, da USA sammen med Storbritannien, Danmark og flere andre lande gik i krig mod Irak, selv om flere af Sikkerhedsrådets medlemmer ikke mente, at de havde givet et mandat. Begrundelsen for at angribe Saddam Husseins regime i Bagdad var, at Irak skjulte forbudte kemiske og biologiske våben. To en halv måned, efter at krigen sluttede, har de krigsførende magter stadig ikke fremlagt beviser for deres påstand. FN »brød sammen« Udenrigsminister Per Stig Møller (K) mener, det er vigtigt at have FN med i indsatsen mod masseødelæggelsesvåben. »Når det handler om at opbringe skibe, kan vi jo ikke have, at alle og enhver render rundt og gør det. Det kræver, at FN er gået ind i sagen. I forbindelse med Irak gik USA jo også til Sikkerhedsrådet, men det viste sig så, at Sikkerhedsrådet brød sammen og ikke var i stand til at tage en beslutning«, siger Per Stig Møller. EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, påpeger, at militær magt stadig kun skal anvendes som en sidste løsning. »Der er mange midler og ting, som kan gøres, før det kommer dertil, hvor Sikkerhedsrådet skal tage stilling til magtanvendelse. Det er først meget langt henne i processen«, siger Solana. EU kræver adgang Den nye strategi mod masseødelæggelsesvåben er i øjeblikket særlig aktuel i lyset af polemikken om Irans atomenergiprogram og USA's anklager om, at iranerne er i færd med at udvikle atomvåben. FN's atomenergiagentur IAEA fremlagde tidligere på måneden en rapport, der rejser mistanke om, at Irans atomprogram kan bruges til andre og mindre fredelige formål end at producere elektricitet. EU-udenrigsministrene sendte derfor i går en kraftig opfordring til Iran om at underskrive en tillægsprotokol om ikkespredning af atomvåben, som vil give FN-inspektører adgang til at foretage uvarslede besøg på iranske atomenergianlæg for dermed at af- eller bekræfte mistanken. De henviste også til de seneste dages begivenheder i hovedstaden Teheran, hvor iranske politistyrker har slået hårdt ned på demonstrerende studenter. »Vi har sendt en meget klar advarsel om, at vi holder øje med, hvordan regeringen reagerer over for studenterne og over for IAEA. Vi truer ikke med krig, for det er ikke en metode, vi bruger, men vi markerer, at der skal ske fremskridt på dette område«, siger Per Stig Møller. Økonomisk pres EU forhandler i øjeblikket med Iran om at indgå en handels- og samarbejdsaftale. I forhandlingerne indgår også en dialog om at forbedre menneskerettighederne i Iran og om at bekæmpe terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. EU's udenrigskommissær, Chris Patten, lægger ikke skjul på, at EU kan afbryde forhandlingerne, hvis Iran nægter at underskrive tillægsprotokollen eller fortsætter med at slå ned på demonstranter. »Forbindelsen mellem handelsaftalen og dialogen er ubrydelig. Fremskridt på den ene front afhænger af fremskridt på den anden. Hvis vi føler, at der ikke sker tilstrækkeligt fremskridt på det ene område, kan vi selvfølgelig ikke fortsætte på det andet. Og iranerne har ingen illusioner om, hvad det er, vi mener«, siger Chris Patten. Den iranske reaktion er forsigtig. Irans atomenergikommission siger ifølge Reuters, at den ville overveje den krævede tillægsprotokol »i et positivt lys«. Kommissionen krævede til gengæld adgang til vestlig atomteknologi, som hidtil har været forbudt for regeringen i Teheran.