En fransk domstol har frikendt landets nationalbankchef, Jean-Claude Trichet, for svindel i forbindelse med Frankrigs største bankskandale, Credit Lyonnais-affæren. Trichet kan dermed holde liv i planen om at blive afløser for Wim Duisenberg som chef for Den Europæiske Centralbank, ECB. Den franske nationalbankdirektør var anklaget for at have spredt falske oplysninger i forbindelse med redningen af den franske storbank Credit Lyonnais. Krav om betinget straf Anklagemyndigheden havde krævet Trichet idømt 10 måneders betinget fængsel for hans rolle i forbindelse med skandalen, som var Frankrigs hidtil største. Trichet var fra 1987 til 1993 direktør i finansministeriet og havde tilsynet med den franske stats forsøg på at privatisere Credit Lyonnais i årene 1991, 1992 og begyndelsen af 1993. Sagen har været fulgt opmærksomt, fordi Jean-Claude Trichet er udset som direktør for Den Europæiske Centralbank efter Wim Duisenberg, der trækker sig til sommer. Dårlig ledelse Det kostede de franske skatteydere mindst 100 mia. franc (over 112 mia. kr.) at holde banken i live. Banken kom i slutningen af 80'erne i alvorlige vanskeligheder på grund af dårlige ledelse og fejlslagne spekulationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























