Forslag bliver endelig forfatning

Når EU-landene om godt et år skriver under på en ny EU-forfatning, vil indholdet i meget høj grad være kopieret fra det forfatningsudkast, som konventet nåede til enighed om fredag. Stor gennemslagskraft Godt nok skal forfatningen nu igennem flere måneders indbyrdes forhandlinger blandt EU-landene, men både politikere og eksperter vurderer, at konventets forslag er så gennemarbejdet og har så stor politisk slagkraft, at størstedelen vil blive brugt i den endelige forfatning. »Ikke ret meget vil blive ændret. Der er en del huller, som skal fyldes ud eller skrives på en anden måde, men konventets forslag har så bred opbakning, at det vil blive svært at rokke ved substansen. Tyskerne mener jo nærmest, at regeringskonferencen kan overstås på et par dage, hvorefter man skriver under på en lettere omskrevet version af konventets forslag«, siger en erfaren diplomat. Der udestår dog stadig en række mulige stridspunkter. Blandt andet er Storbritannien ikke begejstret for, at EU's charter for grundlæggende rettigheder skrives ind i forfatningen, og Frankrig kræver at beholde sin vetoret med hensyn til, hvilken slags musik der skal spilles på fransk tv. Stemmeregler Mest alvorligt er dog, at spanierne stadig har store problemer med at acceptere de nye stemmeregler i Ministerrådet, som betyder, at især mellemstore lande som Spanien og Polen mister indflydelse. »Det bekymrer mig lidt, at vi ikke nåede til enighed om stemmereglerne. Til gengæld tror jeg, at de andre kompromiser om EU-parlamentet og Kommissionens sammensætning holder på regeringskonferencen«, siger den danske regerings repræsentant i konventet, Henning Christophersen. Hastet igennem Seniorforsker ved den uafhængige institution Center for Europæiske Politikstudier, Kirsty Hughes, ser også en fare i, at konventet ikke har fundet en løsning på Spaniens problemer med de nye stemmeregler: »Når man tager fat på det, er der en mindre risiko for, at hele kompromiset kollapser. Spørgsmålet om magtfordelingen i institutionerne er blevet hastet igennem konventet de seneste fem-seks uger og vil derfor blive genstand for stor debat under regeringskonferencen. Men i det store og hele vil 80 procent af konventets tekst gå igennem stort set uændret«, siger Kirsty Hughes. Det var fredag næsten også et krav fra flere konventsmedlemmer fra nationale parlamenter og Europa-parlamentet, at EU-landene holder sig meget tæt på konventets forslag under forhandlingerne om den nye forfatning. »Resultatet kan ikke siges at være perfekt, men det er det bedste, vi kunne opnå. Vores forslag bør behandles med den dybeste respekt af den regeringskonference, som følger efter os«, sagde den liberale EU-parlamentariker Andrew Duff i sin tale under den afsluttende konventsdebat. Forsinket sabotage Konventets bredde og sammensætning er da også en af de vigtigste årsager til, at regeringskonferencen er nødt til at genbruge store dele af forfatningsforslaget, mener direktøren for Bruxelles-tænketanken European Policy Center, John Palmer. »Ingen europæisk regering kan retfærdiggøre at gribe afgørende ind i konventets forfatningsforslag. Det ville være som at udøve forsinket sabotage«, siger John Palmer. Derfor var det også en selvsikker konventsformand Valéry Giscard d'Estaing, som i går sendte forfatningsforslaget videre til EU-landenes forhandlere med følgende salut: »Jo mere I holder jer til vores tekst, jo færre problemer får I på regeringskonferencen«. Den opfordring vil EU-landene formentlig vælge at følge, når regeringskonferencen begynder i midten af oktober. Italien, som overtager det halvårlige EU-formandskab fra Grækenland i næste måned, håber, at forhandlingerne kan afsluttes inden årets udgang, så den nye forfatning kan opkaldes efter Italiens hovedstad, Rom - nøjagtig som den første traktat, der i 1957 oprettede Det Europæiske Fællesskab EF. Italiensk utopi Hidtil har det været anset som højst usandsynligt, at forhandlingerne kan afsluttes på så kort tid, men et solidt konventsforslag letter regeringskonferencens arbejde betydeligt. »Flere lande mener nu, at det nok kan gå hurtigere, end de først troede. Holdningen er ikke så meget længere, at den korte tidsramme er en italiensk utopi«, siger EU-diplomaten. Den nye EU-forfatning kan dog først underskrives, efter at 10 nye lande optages i EU 1. maj næste år. Til gengæld skal den være på plads, inden der er valg til EU-parlamentet i juni. Datoen 9. maj har været nævnt som dagen, hvor 25 EU-lande skriver under på deres nye forfatning.