USA går ud fra at Nordkorea har A-våben

Lyt til artiklen

USA ved ikke med sikkerhed, at den kommunistiske republik Nordkorea har A-våben, men den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz går ud fra, at landet har dem og kan producere flere, sådan som Nordkoreas ledelse i Pyongyang ledelse tidligere har udtalt. Den amerikanske vice-forsvarsminister Paul Wolfowitz må efter et besøg i regionen erkende, at hverken nabolandet Sydkorea eller USA har pålidelige efterretninger, som kan fastslå med sikkerhed, om nordkoreanerne har de A-våben, som landets ledelse tidligere har påstået. Republikaneren Curt Weldon, som var leder af en delegation på seks mand fra Kongressen, der besøgte Nordkorea i sidste uge, siger, at der snarest bør gribes ind i den regionale krise. Delegationen siger, at Nordkorea er ved at være færdig med at oparbejde 8000 brugte atomare brændselsstænger. »Det bør ske snart, for atomuret tikker i Nordkorea, mens de udvikler våben«, sagde Weldon på et pressemøde i Seoul efter tre dages ophold i Nordkorea. Sydkorea er bekymret Den sydkoreanske præsident Roh Moo-hyun siger, at han vil have svært ved at leve med et Nordkorea, som har atomvåben, men at det må bero på facts og ikke nordkoreanernes egne påstande, om de har de pågældende våben. Paul Wolfowitz er den højeste embedsmand i Pentagon, som har besøgt Sydøstasien, siden Bush overtog den amerikanske regering. Han sagde på et pressemøde efter sit besøg, at man må tage nordkoreanerne alvorligt, når de siger, at de har a-våben, og der er en del efterretninger, som bekræfter det, men han erkender, at det ikke er endeligt fastslået.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her