Mars Explorer sendt af sted

Der bliver trængsel på hovedvejen til Mars. Denne sommer vil fem sonder sætte kurs mod Mars. - Polfoto
Der bliver trængsel på hovedvejen til Mars. Denne sommer vil fem sonder sætte kurs mod Mars. - Polfoto
Lyt til artiklen

Det Europæiske Rumagentur (ESA) har sendt den første europæiske rummission af sted til en anden planet. Faktisk er det to forskellige fartøjer, der blev sendt af sted fra Bajkonur Rumcentret i Kazakhstan: Jagt på beviser for vand Mars Explorer er en sonde, der fra kredsløb om Mars skal måle og skanne Mars' atmosfære og de øverste fem kilometer af Mars' undergrund. Den vil blandt andet søge efter vand. Hæftet på sonden er landingsfartøjet Beagle 2, opkaldt efter skibet Beagle, der bragte Charles Darwin til Galapagos Øerne. Beagle 2 skal lande på Mars og blandt andet søge efter spor af liv i de øverste jordlag. To amerikanske sonder af sted senere på måneden Men europæerne får selskab. I juni vil USA's rumagentur NASA opsende to ens sonder - Rover 1 og 2. De to rovere er små sekshjulede laboratorier, der skal lande på hver sin side af Mars. Japansk sonde De fire sonder får følgeskab af yderligere en japansk sonde, Nozomi. Den skulle egentlig have været på Mars for længe siden, men tekniske problemer gjorde det nødvendigt at sende den på en tur omkring Solen først. Ankommer til Mars 26. december Går alt efter planen, vil Mars Explorer og Beagle ankomme til Mars 2. juledag. 4. januar næste år vil den første Rover ankomme, og den 25. i samme måned kommer nummer to. Nozomi ankommer på et tidspunkt mellem de to Rovere. Ekspeditioner supplerer hinanden Men de kommer ikke til at udføre det samme arbejde to gange. »De forskellige ekspeditioner supplerer hinanden meget godt, for de er udstyret med forskellige instrumenter. Det betyder jo, at hvis både en Rover og Explorer finder tegn på vand på Mars, så er resultaterne så meget stærkere«, siger Bjørn Franck Jørgensen, der er direktør i Tycho Brahe Planetariet. Gunstige forhold Når både ESA og NASA vælger at sende sonderne af sted nu, skyldes det, at Mars og Jorden står gunstigt i forhold til en opsendelse. Hver 26. måned står planeterne på en måde, så sonder kan få makismalt udbytte af jordens fart på 30 kilometer i sekundet. Og da USA har været på Mars før, er der ikke tale om et egentligt kapløb. Prestige på spil Alligevel er der prestige på spil, mener Bjørn Franck Jørgensen. »Især for de europæiske forskere. De har ikke tidligere lavet en Marsekspedition, så de skal ud og bevise, at det kan de også. De ved jo godt med sig selv, at de er lige så dygtige som amerikanerne. Men en ekspedition til Mars har nok mere gennemslagskraft offentligt end mange andre videnskabelige missioner«, siger han. Missionen til Mars er den første i en planlagt serie af ESA-missioner til planeterne i solsystemet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her