Amerikanske soldater går ind i Saddam-loyale byer

Lyt til artiklen

1.500 amerikanske soldater vil i de kommende dage sikre sig kontrol med de to irakiske byer Falluja og Habaniya, hvor det menes, at der stadig opholder sig irakiske soldater, der er loyale overfor Saddam Hussein. En styrke på mere end 1.500 soldater fra den tredje amerikanske infanteridivision udstyret med kampvogne og armerede køretøjer vil i de kommende ti dage tage kontrollen med byerne Falluja og Habaniya, nær Bagdad. Det skriver den britiske avis The Guardian. Loyale overfor Saddam Soldaterne vil sætte kontrolposter og gennemføre eftersøgninger, hvor målet er at fange Ba'ath-støtter og andre militsmedlemmer. I sidste uge blev to amerikanske soldater dræbt og ni såret ved en kontrolpost, da en gruppe irakere åbnede ild mod dem. Selvom Saddam-regimet faldt 9. april, er der stadig mange i byen, der taler åbent om deres loyalitet overfor regimet og deres modvilje mod den amerikanske og britiske tilstedeværelse i Irak. Svært at udnævne regering Samtidig med at der er lommer af modstand i Irak, har amerikanerne også problemer i landet med at få gang i den politiske proces, der skal ende med, at der bliver udpeget en irakisk regering. Oprindeligt var det tanken, at en nationalkonference bestående af 200-300 irakiske ledere skulle vælge en irakisk regering, men amerikanerne ønsker nu selv at pege den midlertidige regering efter konsultationer med irakiske ledere. Det vækker vrede i Irak, hvor politiske ledere ønsker, at irakerne selv får lov til at vælge deres regering. »Vi mener ikke, at det er den rette ting at gøre«, siger Hamed al-Byati, talsmand for det magtfulde shiamuslimske parti 'Det højeste råd for den Islamiske Revolution i Irak' til The Guardian: »Vi mener, at ifølge FN's resolutioner skal det irakiske råd selv vælge sine deres egen regering efter konsultationer med de allierede«, siger han og oplyser, at irakerne selv vil fortsætte med at udpege en irakisk regering. Vrede soldater Mandag var der voldsomme demonstrationer mod det amerikanske styre i Bagdad, hvor op mod 3000 vrede soldater protesterede mod den amerikanske leder i Irak Paul Bremers beslutning om at opløse den 400.000 mand store irakiske hær. De fyrede soldater vil have et andet job ellers truer de med væbnet modstand mod amerikanerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her