Blunkett vil have bedre styr på britiske indvandrere

Én gang til. Blairregeringen og før den Majorregeringen har talt om det i årevis. Nu forsøger indenrigsminister David Blunkett sig igen med forslaget om at indføre et nationalt id-kort. Denne gang er begrundelsen, at det skal give styr på de illegale indvandrere, og dermed ser forslaget ud til at have bedre chancer end alle tidligere forsøg. Begrænsning af appelmuligheder Forslaget om de nye identitetskort er del af en række nye bebudede stramninger, der skal gøre det endnu sværere at fuske med det britiske asylsystem. De øvrige forslag i denne omgang omfatter også en begrænsning af appelmulighederne for folk, der har fået afvist en åbenbart grundløs asylansøgning. Og et indgreb mod dem, der med fuldt overlæg ødelægger alle deres identifikationspapirer, før de afleverer en uberettiget ansøgning om asyl. Sprængfarligt politisk emne Asyl- og udlændingepolitikken er i Storbritannien, som i Danmark og flere andre europæiske lande, de seneste år blevet det hedeste politiske emne, og den britiske regering kommer næsten hver måned med nye små og store justeringer. Sidste år blev der for eksempel indført et id-kort til asylansøgere, og i år er der blandt andet afholdt sprogprøver for at checke asylansøgeres nationalitet. Den britiske regering forsøger også at få FN og EU med på at oprette lejre for asylansøgere nær deres hjemlande for at holde så mange som muligt ude af Vesteuropa. Id-kort giver mindelser til anden verdenskrig Forslaget om et nationalt id-kort er det første, der i væsentlig grad også vil få direkte betydning for indfødte britiske statsborgere. Det er kontroversielt, fordi det pirker til ældre briters minder fra tiden omkring Anden Verdenskrig, hvor kortene blev brugt til at beskytte nationen mod nazistiske spioner. Intet centralt register i over 50 år Siden Winston Churchill afskaffede krigstidens identitetskort i 1952 har briterne ikke haft noget centralt personregister, og enhver snak om indførelse af obligatoriske kort eller numre er hurtigt blevet afvist som et ubehageligt skridt mod overvågningssamfundet. Denne gang er forskellige borgerrettighedsgrupper også imod kortene, men det Konservative Parti har allerede antydet sin støtte, hvis ellers det ikke bliver obligatorisk at bære kortene og deres primære formål bliver at undgå, at der bliver fusket med offentlige ydelser. 'Formentlig først en realitet om et par år' Indenrigsminister David Blunkett siger, at han kommer med det formelle lovforslag inden sommerferien, men at kortene formentlig først kan indføres om et par år. »Jeg vil have dem, fordi jeg vil vide, hvem der er her. Jeg vil vide, om de arbejder lovligt. Og jeg vil vide, om de får offentlig støtte på lovlig vis«, siger Blunkett. Blair bryster sig af virkning Blunkett præsenterede sin plan umiddelbart efter, at premierminister Tony Blair i torsdags havde prist effekten af nogle af regeringens tidligere initiativer for at bringe antallet af asylansøgere ned. Ifølge Blair er det allerede et halvt år før lovet lykkedes at halvere antallet af nyankomne i forhold til rekordmåneden oktober sidste år. De fleste aviser har ligesom de konservative svært ved umiddelbart at tage regeringens tal for gode varer. Det laveste antal asylansøgere i fire år Ifølge regeringens oplysninger var antallet af asylansøgere i årets første måneder det laveste i fire år, men den konservative indenrigstalsmand, Oliver Letwin, siger beklagende, at han er så vant til manipulation fra regeringens side, at han har svært ved at tro på tallene: »Jeg er alvorligt skeptisk over for, at tidligere indgreb skulle have haft så hurtig effekt. Det store spørgsmål er, om ikke der er noget, vi ikke har fået at vide«.