Afghansk styre er nær fallit

Før sloges de afghanske krigsherrer og regeringen i Kabul om magten. Nu er de ved at rage uklar om skatten. I Afghanistan kan det være én og samme sag. Præsident Karzai truer i disse dage med at gå af, hvis de lokale krisherrer og guvernører i Afghanistans 12 grænseprovinser ikke sender alle skatter og afgifter, som de opdriver, videre til regeringen i Kabul. Problemet er, at Kabul er ved at gå konkurs, mens de lokale magthavere har en fed forretning ud af at opkræve skatter på alt og alle, der passerer grænsen ind i Afghanistan. Det er økonomisk et spørgsmål om liv og død for Karzai, som blev indsat efter Taleban-regeringens fald i december 2001. Han har ansvaret for et forsøg på at skrive en ny grundlov for Afghanistan og for et endnu sværere forsøg på at samle Afghanistan til én stat, efter at lokale krigsherrer i årtier har kontrolleret og bestyret hver deres del af det gamle land. Mens den internationale fredsstyrke ISAF sørger for ro i Kabul, har provinsernes guvernører og krigsherrer deres egne hære, ofte deres egne love og altid deres egne indtægter. Enten opkræver de afgifter ved Afghanistans grænser og vejskatter ved passager ind og ud af deres territorier. Eller også skaffer de sig indtægter fra valmuedyrkning til det internationale opiumsmarked. Pengemangel Karzai og den nye regering i Kabul har ingen valmuemarker. Og regeringens budget for 2003-2004, som egentlig ikke er stort - kun 550 millioner dollar i en stat med 23 millioner indbyggere - halter grimt. Det internationale samfund bidrager med 350 millioner. Ergo står Karzai og mangler 200 millioner dollar. Derfor irriterer det præsidenten, at 12 provinsguvernører opkræver 600 millioner dollar, som regeringen aldrig får glæde af. I en tale på tv sagde præsidenten mandag, at finansministeriet er løbet tør for penge. Mange embedsmænd har ikke fået deres seneste månedsløn udbetalt. »Hver dag er der mennesker i Afghanistan, som mister håbet og tilliden til regeringen«, sagde Karzai. Slagsmålet om skatter sætter det ny Afghanistans problemer på spidsen. Selvom der er gået halvandet år siden afslutningen på 23 års krig, besættelse og borgerkrig, er det fortsat svært, om ikke umuligt, for Kabul-regeringen at sætte sig igennem. De lokale guvernører og krigsherrer vil ikke opgive deres lokale hære til fordel for en fælles hær. De vil heller ikke tage imod internationale styrker, hvis det skulle lykkes Karzai at overbevise FN eller NATO til at stille med fredsbevarende soldater. Karzai døjer samtidig med korruption. Han har tilbudt klanledere at betale 350 dollar pr. hektar jord, hvor valmuedyrkning erstattes af hvede. Men klanledere klager over, at kun 50 dollar når frem til den lokale bonde - som derfor i stort tal foretrækker at fortsætte opiumproduktionen. Politi fandt bomber Det er heller ikke lykkedes Karzai at standse Afghanistans bidrag af våben til international sortbørshandel. Tirsdag fandt afghansk politi 160 bomber, skjult i et læs grøntsager på en lastbil på vej fra Afghanistan ind i Pakistan. Karzai truer nu guvernørerne med at indkalde et traditionelt landsråd for etniske og religiøse ledere, hvis guvernørerne ikke begynder at sende deres skatteopkrævninger videre til Kabul. Han lover, at nogle af de rare penge nok skal komme retur til provinsernes ledelse.