Iraks befolkning kommer til at betale milliarder og atter milliarder i erstatning for Saddam Husseins invasion af Kuwait for snart 13 år siden. Det vil komme til at bremse landets udvikling i mange år fremover. Det sker, hvis FN's Sikkerhedsråd torsdag vedtager det resolutionsforslag, som USA, Storbritannien og Spanien har fremlagt, og som der i disse timer forhandles om. I resolutionsforslagets punkt 20 siges følgende: »(Sikkerhedsrådet) beslutter yderligere, at fem procent af indtægterne (fra alt salg af irakisk olie og naturgas, red.) skal indsættes i Kompensationsfonden, der blev oprettet som følge af Resolution 687 af 3. april 1991 og følgende resolutioner ..., og at dette krav skal være bindende for en lovformelig oprettet og internationalt anerkendt repræsentativ irakisk regering og enhver afløser for denne fremover, medmindre det styrende råd for FN's Kompensationskommission beslutter noget andet«. Krav strømmer ind For at forstå dette juridiske volapyk skal man vide, at Sikkerhedsrådet efter den første Golfkrig vedtog resolution 687, der pålagde Saddam Husseins regime at betale erstatning for de tab, Kuwait og andre havde lidt som følge af den ulovlige invasion af landet. Det blev en betingelse for en våbenhvile, at Irak den gang accepterede at erstatte de påførte tab. FN oprettede så en kompensationskommission med hovedsæde i Genève, der siden har modtaget krav og udbetalt erstatninger. Indtil dato er der indløbet omkring 8,5 millioner krav fra enkeltpersoner, firmaer, organisationer og lande, der led tab som følge af invasionen. De samlede krav løber op i mindst 750 milliarder dollar eller 4.875 milliarder kroner, hvis man sætter en dollar til 6,50 kroner. Eksperter, også danske, der har været involveret i at udregne tabene, forventer, at dette tal stiger med yderligere nogle hundrede milliarder, inden alle krav er kommet ind. Gæstearbejdere ramt Langt de fleste er kommet fra de mange gæstearbejdere, der arbejdede i Kuwait, Saudi-Arabien og Golfstaterne, som blev nødt til at flygte eller rejse som følge af krigen. Her har man løbende udbetalt mindre beløb af de penge, FN har administreret i olie for mad-programmet. Typisk har en gæstearbejder fået 4.000 dollar i erstatning, det dobbelte, hvis han havde familie med. Alene Egypten havde over 300.000 gæstearbejdere i og omkring Kuwait, der mistede deres levebrød som følge af krigen i 1990-91 og måtte evakueres til deres hjemland. Her trådte regeringen så til og hjalp de mange fordrevne med at få erstatninger. Der kom krav om erstatning fra ikke mindre end 902.000 udlændinge, der havde mistet deres job som følge af krigen. Hvem er skyldig? Kommissionen besluttede, at disse individuelle krav skulle behandles først, da det ofte drejede sig om mennesker, der havde mistet alt og stod uden arbejde. Her har man udbetalt erstatninger til 860.000 personer, i alt ca. 108 milliarder kroner. I perioden efter 1995, da man vedtog olie for mad-programmet, der gav Irak lov til at sælge olie, mod at FN modtog indtægterne og brugte dem til humanitær bistand, gik 30 procent til kompensation for krigens skader. Det store ubesvarede spørgsmål i hele denne komplicerede proces er at opgøre, hvilke rimelige krav man kan stille for mistede forretningsmuligheder, dels som følge af krigen, dels som følge af de efterfølgende sanktioner mod Irak. Det er her, at de store firmaer og organisationer med en armé af advokater i kølvandet er aktive med at præsentere deres krav. »Her foregår der et spil, som gør det vanskeligt for os«, siger en talsmand for UNCC i Genève. »Vi har en række tekniske eksperter, som rådgiver os og vurderer omkostningerne ved genopbygning, ved etablering af alternative forretningsmuligheder med videre. Men når vi så ser de rejste krav, er de ofte fem til ti gange større end eksperternes overslag. Det kommer til at forsinke processen, så vi næppe kan afslutte arbejdet de første tre år«, lød hans vurdering. Oppustede krav Også fra andre kilder kommer der oplysninger om voldsomt oppustede erstatningskrav. Blot er der få, der ønsker at stå frem på nuværende tidspunkt, hvor resolutionen ikke er vedtaget, og de store erstatningskrav langtfra afgjort. På toppen af det hele kommer så Kuwaits krav på en erstatning på 120 milliarder dollar, som bl.a. omfatter de enorme miljøskader, som skete, da den irakiske hær satte ild til hundreder af oliekilder, inden den trak sig tilbage i marts 1991.