Verhofstadt står til genvalg ved søndagens valg i Belgien

Den liberale statsminister Guy Verhofstadt og den elegante, folkekære forfører socialisten Elio di Rupo er hovedpersonerne i søndagens valg i Belgien. Med flamske højreekstremister på sidelinjen. Elegante Rupo Socialisten Elio di Rupo er en mand, alle lægger mærke til, når han kommer ind i et lokale. Med sine elegante jakkesæt, lyserøde skjorter og butterfly udstråler han sydlandsk elegance, og når snakken går i gang, viser han fremragende talegaver, humor og lynende intelligens. Men bag facaden skjuler sig vilje og en stor arbejdskapacitet, der har gjort sønnen af fattige, italienske indvandrere til en af Belgiens ledende politikere. Hilst som en rockstjerne Han er også en af de mest populære. Da Deres udsendte mødte ham i efteråret i Bruxelles, blev han nærmest hilst som en rockstjerne, da han trådte ind i det store lokale. »Salut Elio, hej Elio«, råbte de unge, og de omkringstående fik en omfavnelse som kvittering af manden, der for få år siden trådte tilbage som vicestatsminister, fordi en mandlig prostitueret beskyldte ham for sex med mindreårige. Renset for anklagerne Elio di Rupo, der aldrig har lagt skjul på sin homoseksualitet, blev totalt renset for anklagerne, og vendte tilbage til det politiske liv omgivet af dyb respekt. Nu skal han som leder af socialisterne i Vallonien, den fransktalende del af Belgien, sammen med partifællerne i det hollandsksprogede Flandern forsøge at bringe de belgiske socialister i front og måske overhale den siddende liberale statsminister, Guy Verhofstadt. En ny stabilitet Det er ikke sandsynligt, men alt tyder på, at de belgiske socialister igen vil indtage deres pladser i en koalitionsregering med flere mandater i ryggen. Det tidligere så uregerlige Belgien er blevet stabilt under den liberale Guy Verhofstadts ledelse. Den flamske liberale leder har i fire år regeret sammen med socialisterne og Ecolo, miljøpartiet i Vallonien, der trak sig ud af regeringen for få uger siden i protest mod, at lokalregeringen i Bruxelles gav tilladelse til natlige overflyvninger af den støjramte hovedstad. Kanten slebet af liberalismen Den 49-årige jurist og ministerpræsident havde allerede slebet de mest markante liberale kanter af, da han blev ministerpræsident. Det har muliggjort samarbejdet med socialisterne og de grønne, og hans udenrigsminister, den farverige Louis Michel fra de liberale i Vallonien, har anlagt en markant og meget 'moralsk' udenrigspolitik med et stort engagement for menneskerettigheder og senest skarp kritik af USA's krig i Irak. Folkelig populær USA-kritik Den linje er meget populær i befolkningen, der også sætter pris på oprydningen i det tidligere let mafiøse politikorps og et klart stop for fortsatte forbindelser med korrupte politikere og bandeledere i Zaire og Congo, tidligere Belgisk Congo. I det hele taget er Belgien ved at blive 'kedeligt'. Der er langt mellem de skandaler, der i de sidste 25 år af sidste århundrede fik landet til at minde om en europæisk bananrepublik med politiets og domstolenes håndtering af pædofilisagerne som et trist højdepunkt. Fransk mod flamsk Det tæller også på plussiden, at sprogstridighederne ikke er blevet værre, og at opløsningstendenserne i Belgien er stoppet. Det betyder ikke, at alt ånder fred og ro. I et dobbeltinterview tirsdag i dagbladet Le Soir med Elio di Rupo og den kvindelige centrumleder, Joelle Milquet, er de to fransktalende politikere enige om, at de trods politiske forskelle må stå sammen mod presset fra Flandern. Elio di Rupo gør det klart, at han har svært ved at samarbejde med sine flamske partifæller på grund af deres alliance med et nationalistisk, flamsk parti. Evindelige skænderier Og hans borgerlige kollega raser over, at den fransksprogede udenrigsminister, Louis Michel, har lovet sin hollandsktalende premierminister og liberale partifælle troskab i de kommende år. Der er også gang i de evindelige skænderier om forholdene i flere kommuner rundt om Bruxelles, hvor fransk- og hollandsktalende har svært ved at løse problemerne. Men trods alt er Belgien med de tre sprog, nemlig hollandsk, fransk og tysk og lokalregeringer i Flandern, Vallonien og Bruxelles samt en særlig status for det tysksprogede område ikke ved at gå i opløsning, som det var tilfældet i 1990'erne. Højreekstremister Alligevel følger hele landet valgresultaterne fra Flandern med særlig interesse. Her fik det højreekstremistiske og indvandrerfjendtlige parti, Vlaams Blok, sidste gang 15 procent af stemmerne og 25 procent i den store havneby Antwerpen. Partiet scorer på krav om stop for indvandrere og opfordringer til det rige Flanderns løsrivelse fra 'de sociale tilfælde' i Vallonien. Ekspert: De er harmløse De øvrige partier har lagt en ring om partiet, som de ikke vil have noget med at gøre. Politologen Kris Deschouwer mener ikke, det udgør en fare for demokratiet. »Det er et yderligtgående parti, men ikke farligt, for det får ikke del i magten. Men udelukkelsen af det gør, at omkring 15 procent af stemmerne vil gå til spilde. De vil reelt ikke blive talt med, når man skal danne regering, og det kan komplicere sammensætningen af en ny regering«, siger han.