Børn på Guantanamo tæt på løsladelse

Lyt til artiklen

De tre drenge på mellem 13 og 16 år, der bliver tilbageholdt på den amerikanske Guantánamo Bay-base i Cuba, er kommet tættere på en løsladelse. I følge militære kilder planlægger amerikanerne at sætte mellem et og to dusin fanger på den hidtil største frigivelse af de 660 fanger, der opholder sig på basen. Behandlingen af de tre børn har vakt voldsom kritik. I april krævede menneskeretsadvokater, at de tre øjeblikkeligt blev løsladt, og menneskeretsgrupper som Amnesty International har i lang tid opfordret USA til enten at retsforfølge Guantánamofangerne eller løslade dem. Pres på USA 42 lande har statsborgere i fangelejren, og landene lægger større og større pres på det amerikanske udenrigsministerium for at få besked på, hvad der skal ske med fangerne. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell har også forsøgt at få sat skub i frigivelserne af fangerne. 14. april sendte udenrigsminister Colin Powell et brev til sin ministerkollega i forsvarsministeriet Pentagon, Donald Rumsfeld. I brevet opfordrede Powell forsvarsministeriet til at sætte tempoet op og hurtigt afgøre, hvilke fanger der skal stilles for en domstol, og hvilke der skal løslades. »Drenge er ikke børn« Men kilder i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon fastholder, at det internationale pres intet har at gøre med de kommende løsladelser. Den britiske avis The Guardian skriver, at løsladelserne ikke vil blive offentliggjort før efter de har fundet sted, og fangerne er bragt til deres hjemlande. Ifølge avisen er det heller ikke sikkert, at alle tre drenge på basen, står foran en kommende løsladelse. Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld har tidligere sagt, at de tre drenge »ikke er børn« og at de kunne være farlige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her