Terrorfrygt truer demokratiet

Amerikanerne opgiver borgerlige rettigheder i kampen mod terrorismen. I fremtiden skal politiet have lov til at fængsle mistænkte i al hemmelighed, og udlændinge risikerer at blive udvist blot for deres holdninger, siger amerikansk topjurist. Udlændinge i USA skal i fremtiden passe meget på, hvis de kritiserer amerikansk udenrigspolitik eller skader USA's økonomiske interesser. Det kan føre til øjeblikkelig udvisning, og det er udelukkende justitsministeriet, som afgør sagen. Domstolene vil reelt være ude af billedet. Endnu værre kan det gå for udlændinge, der mistænkes for terrorisme. Paragraf 201 i et udkast til en skærpet lovgivning mod terrorisme gør det muligt for myndighederne at arrestere mistænkte i al hemmelighed og tilbageholde dem på ubestemt tid. Advarede kort efter 11. september »Så ja, det vil være muligt at forsvinde i USA«, siger en af USA's mest fremtrædende eksperter i forfatningsret, professor David Cole fra det ansete Georgetown Universitet i Washington. Allerede få uger efter terrorhandlingerne 11. september 2001 advarede han mod at sætte fundamentale borgerlige rettigheder til side i kampen mod terrorismen. Men det er lige, hvad der er sket. Det er især gået ud over udlændinge i USA. »»Vi tager ikke jeres rettigheder fra jer, kun fra udlændinge«, har regeringen indirekte sagt til amerikanerne, og ved at lade nationale og politiske minoriteter betale regningen er det gået godt indtil nu«, fastslår David Cole. Frygten for terror er hovedforklaringen på dette klima i USA. »Kendsgerningen er, at mange opfatter rettigheder som en hindring for en effektiv indsats mod terrorismen. Derfor kan regeringen komme igennem med lovgivning, som også bryder med gamle amerikanske principper om frihed og det enkelte individs rettigheder«, siger David Cole, der har advaret mod denne udvikling i en kommentar i Washington Post. Masseanholdelser Det lyder nedslående, men alt håb er ikke ude. Det nye lovforslag, som skal forstærke den eksisterende antiterrorlovgivning, The Patriot Act, er foreløbig lagt i mølposen, fordi en embedsmand i justitsministeriet lækkede det til pressen. Men polemikken om udkastet med titlen 'Domestic Security Enhancement Act of 2003' betyder ikke, at det er opgivet. »Regeringen ville sandsynligvis have fremlagt det på et 'gunstigt' tidspunkt, for eksempel ved udbruddet af Irakkrigen. Nu har polemikken ødelagt den plan, men vi vil sandsynligvis se det meste af den igen«, mener professor Cole. 4.000 anholdt - tre sigtet Forslaget om hemmelige fængslinger betyder reelt, at folk kan forsvinde, uden at deres sager bliver prøvet. Det er langtfra en teoretisk mulighed. Efter 11. september anholdt politiet over 4.000 udlændinge, og navnene på dem kom frem. »Det er for øvrigt tankevækkende, at kun tre af alle disse mennesker senere blev sigtet«, lyder det fra Cole. Forslaget giver politiet mulighed for overvågning af borgere uden en kendelse fra en domstol, og justitsministeren får uindskrænket mulighed for at udvise udlændinge, hvis de for eksempel kritiserer amerikansk udenrigspolitik. Bruges mod rødhårede »Formuleringen er så bred, at man sikkert også kan bruge den mod rødhårede«, siger David Cole, der også peger på kriminaliseringen af medlemskab eller blot støtte til bestemte politiske foreninger. »Lad os tage ANC, det nuværende regeringsparti i Sydafrika. Under apartheidstyret i Sydafrika gennemførte det også militære aktioner, og det amerikanske udenrigsministerium definerede ANC som en terroristisk organisation. Ikke desto mindre støttede mange amerikanere organisationen, men det ville være en kriminel handling i dag, som for udlændinge ifølge forslaget kan føre til øjeblikkelig udvisning«. 11 millioner stikkere Regeringen har bevidst forsøgt at gå uden om amerikanerne, men helt fri går de ikke i antiterrorloven, Patriot Act. Politiet kan for eksempel kræve oplysninger om folks lån af bøger på biblioteker eller køb af bøger i en boghandel, og i Californien har nogle biblioteker sat skilte op, som advarer deres lånere. »Men det kan gå for vidt. Regeringens plan om en 'Operation tip', hvor den ville rekruttere 11 millioner mennesker, som skulle udspionere de andre, har mødt modstand i Kongressen. De 11 millioner var især mennesker, der via deres arbejde kommer i andre menneskers hjem. Tilsvarende har Kongressen lagt et forslag fra forsvarsministeriet, Total Information Awareness, i mølposen. Her ville Pentagon udvikle en gigantisk søgemaskine, som via oplysninger om borgernes brug af mobiltelefoner, indbetalinger på kort og andet, kunne spore enhver form for aktivitet«. Det skal nok gå Det er hårdt at være vidne til - ikke mindst for en jurist, indrømmer David Cole. Men han trøster sig med, at frivillige organisationer og grupper er mere mobiliserede end nogensinde mod disse overgreb på det, der i amerikansk selvforståelse er selve essensen af det amerikanske demokrati, nemlig det enkelte individs rettigheder. »På lidt længere sigt vil de fleste erkende, at vi har brudt fundamentale principper og rettigheder. Men debatten om det nu er også meget vigtig, for jo mere kritik og uenighed, desto færre blankochecks til regeringen«.