Serbien ind i varmen

NATO lover landet optagelse i Partnerskab for Fred, når nye love sikrer samarbejde med krigsforbryderdomstolen i Haag og demokratisk kontrol med hæren. Serbien er for alvor ved at komme ind i det gode selskab efter 12 år som Europas paria. USA har i denne uge ophævet forbuddet mod at sælge våben til landet. Og sent i forgårs gav NATO's generalsekretær, George Robertson, den serbiske forsvarsminister Boris Tadic et klart signal om, at Serbien kan blive optaget i Partnerskab for Fred, »NATO's forgård«, hvis landet opfylder de stillede betingelser. Betingelserne er først og fremmest forbedret samarbejde med krigsforbryderdomstolen i Haag. Det gælder dels udlevering af anholdte mistænkte, dels hjælp med at fange de to hovedmistænkte for forbrydelserne i Bosnien, Radovan Karadzic og Ratko Mladic. Siden mordet på ministerpræsident Zoran Djindjic 12. marts har den nye regering under Zoran Zivkovic fået vedtaget en lov, der ikke blot garanterer fuldt samarbejde med Haag, men også giver krigsforbryderdomstolen forret til at retsforfølge serbiske krigsforbrydere, der allerede er anklagede for forbrydelser i Serbien. To til Haag Det betyder, at to nøgleskikkelser på den kriminelle scene nu bliver udleveret til Haag til trods for, at de angiveligt står bag en række alvorlige forbrydelser i Serbien. Den ene er den tidligere efterretningschef Jovica Stanisic. Den anden er den tidligere leder af De Røde Baretter, Franko Simatovic. De menes begge at være involveret i mordet på Djindjic og at have haft forbindelser til den serbiske mafia. De blev anholdt i forrige måned, men efter en foreløbig afhøring i går ventes de udleveret til Haag inden for de nærmeste dage. Udrensning i hæren Efter den store udrensning i politikorpset, hvor de specielle enheder, specielt De Røde Baretter, der stod bag krigsforbrydelser og etnisk udrensning i både Bosnien og Kosova, blev nedlagt, er turen nu kommet til den serbiske hær. Her har man dels afskediget fem generaler, der havde høje stillinger under Slobodan Milosevic' regime, og som mistænkes for at have beskyttet deres kollega, den krigsforbryderanklagede Ratko Mladic, dels har man gennemført en strukturreform, der bringer hæren ind under forsvarsministeriets civile kontrol. Det er et skridt, der blev budt velkommen både i NATO og af chefanklageren ved Haagdomstolen, Carla del Ponte. Hun håber nu på, at der endelig bliver en mulighed for at slå kloen i Mladic, der har holdt sig skjult i over syv år, beskyttet af dele i hæren. Optimisme Alle de voldsomme opgør, undtagelsestilstanden, der blev indført efter mordet på Djindjic, og fængslingen af over 3.500 kriminelle, politiske ekstremister og korrupte embedsmænd, har skabt en helt ny optimisme i Serbien, hvis man skal tro de seneste meningsmålinger. 66 procent af befolkningen mener nu, at landet bevæger sig i den rigtige retning. 42 pct. mener, at deres økonomiske situation vil blive forbedret i løbet af de næste seks måneder, viser en undersøgelse foretaget af instituttet Strategic Marketing i Beograd. Samtidig er den tidligere jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica ved at miste meget af sin popularitet. Hans Serbiske Demokratiske Parti, DSS, får kun 14 pct. af stemmerne i meningsmålingen mod tidligere næste 30. Omvendt er det parti, som Djindjic var leder af, DS, gået op fra 12 til 27 pct. af stemmerne ifølge samme måling. Og de ekstreme nationalister, det radikale parti og Milosevic' gamle socialistparti får kun opbakning fra henholdsvis fem og tre pct. af vælgerne.