EU på militær kurs

EU's græske formandskab skubber på for at udvikle en europæisk sikkerhedsdoktrin, der skal indeholde regler for anvendelse af militær magt over for stater, der står bag terror og som besidder masseødelæggelsesvåben. EU-landene er tilsyneladende ved at vænne sig til tanken om, at det kan være nødvendigt at anvende krudt og kugler over for stater, der ikke opfører sig ordentligt. Græsk opfordring Det fremgik af et møde i Grækenland i går, hvor udenrigsministrene fra de 15 nuværende og 10 nye EU-lande diskuterede, hvordan en fremtidig europæisk sikkerhedspolitik skal udformes. Den græske udenrigsminister, George Papandreou, der i øjeblikket er EU-formand, opfordrede sine kolleger til at overveje at medtage en doktrin om brugen af militær magt i en kommende sikkerhedspolitik. Og mens en række lande udtrykte mild skepsis, lød der ingen lodrette afvisninger af ideen. »Vi må ikke være bange for at bruge magt, når det er retfærdiggjort og nødvendigt, men det må ikke være vores første valg«, sagde den finske udenrigsminister, Erkki Tuomioja ifølge Reuters. Mere end diplomati På mødet, der foregik på et krydstogtskib ud for den lille ø Kastelorizo i Det Ægæiske Hav, påpegede Papandreou, at verdensomspændende problemer med terrorisme og masseødelæggelsesvåben kan kræve andre og mere drastiske løsninger end diplomatiske forhandlinger. Han bad blandt andet de andre udenrigsministre overveje, hvordan man ville håndtere sagen, hvis for eksempel Iran går i gang med at udvikle atomvåben. Få muligheder »I øjeblikket begrænser vores muligheder sig til enten at holde høflige politiske samtaler, der sjældent virker, eller til at acceptere logikken i forebyggende angreb. Realiteten er, at vi ofte har at gøre med udemokratiske og brutale regeringer. Vi indfører sanktioner, men de finder alligevel pengene til at udvikle masseødelæggelsesvåben«, sagde Papandreou. Debatten om brug af militær magt kommer dog på et tidspunkt, hvor den fælles europæiske udenrigspolitik stadig har store blå mærker efter slagsmålet over den amerikanskledede krig mod Irak. USA's begrundelse for at indlede krigen var netop, at Irak stik imod adskillige FN-resolutioner udviklede og var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, men endnu har britiske og amerikanske invasionsstyrker ikke fundet nogen beviser for den påstand. Kildent spørgsmål Anvendelse af militær magt er derfor stadig et kildent spørgsmål blandt EU-lande. For eksempel sagde den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, at det er nødvendigt for EU at udvikle en sikkerhedspolitik, som passer til det 21. århundrede, men han undgik at tage stilling til, om magtanvendelse over for såkaldte slyngelstater skal være en del af den. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) pointerede også, at magtanvendelse kun er en del af de midler, man kan tage i brug. »Det er en værktøjskasse med mange værktøjer i. Der er økonomiske og diplomatiske midler, men selvfølgelig også militære«, sagde Per Stig Møller. Ekspertgruppe For at få et bedre grundlag at diskutere en fremtidig sikkerhedspolitik på bad ministrene EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, om at lede en ekspertgruppe, som skal komme med et oplæg til, hvordan den politik kan se ud. Oplægget skal baseres på en vurdering af en række internationale trusler og problemer, så som masseødelæggelsesvåben, terrorisme, fattigdom, overbefolkning, regionale konflikter og flygtningestrømme. Papiret skal ligge klar, så de europæiske stats- og regeringschefer kan diskutere det, når de mødes til topmøde i Thessaloniki i næste måned.