Vittigheder om Saddam Hussein

Saddam Hussein er blevet et oplagt offer for jokes i Bagdad. - Foto: AP
Saddam Hussein er blevet et oplagt offer for jokes i Bagdad. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Tidligere blev vittigheder om præsidenten straffet med døden. Nu er der frit spil. Som alt andet i Irak, er det som om vittighederne ikke rigtig virker. Der har ikke været meget at le ad under det brutale diktatur, der har varet 23 år, så irakernes humoristiske sans er noget rusten. Men de forsøger da. Den om fuglen og Saddam En lægestuderende fortæller: Saddam og en af hans håndlangere går på fuglejagt. Håndlangeren skyder en fugl i første forsøg, men diktatoren rammer ved siden af to gange og bliver rasende. Da Saddam skyder forbi for tredje gang, siger hans jagtkammerat til sin chef, at han i virkeligheden ramte fuglen, selv om det tydeligvis ikke er tilfældet. »Du store, den er død«, siger han til Saddam, »og alligevel flyver den videre!« Den om elefanten og Saddam I mange af disse vittigheder, der fortælles i Bagdads forretninger og gader, insisterer Saddam på at have ret, selv om han tager fejl. En dag under et regeringsmøde, lyder en anden vittighed, fremsætter Saddam Hussein en besynderlig påstand: »Elefanten har vinger og kan flyve!« Efter mødet henvender en mand sig til Izzat Ibrahim al-Douri, en af Saddams højtstående folk, og spørger: »Er det sandt, at elefanter har vinger?« »Elefanter kan faktisk flyve«, svarer han, »bare ikke særlig højt!« Den om informationsministeren I mange af vittighederne nævnes højtstående politikere ved navn. Nogle af dem hentyder til Saddams pludselige fald fra magten. Efter vestlig standard vil de fleste kun fremkalde behersket latter. I Irak får de folk til at skraldgrine. En vittighed handler om Vestens foretrukne offer for vittige bemærkninger, informationsminister Mohammad Said al-Sahhaf. Da en statue af Saddam Hussein væltes lige bag ham, spørger en journalist: »Falder Saddam?« »Nej«, bedyrer al-Sahhaf, »det er bare en, der ligner Saddam«. Den om konen og Saddam Selv de sjofle vitser er mindre sjofle. I en af dem inviterer Saddams kone Sajida al-Douri til et stævnemøde i sit hjem. Al-Douri møder op splitternøgen på aftalt tid og sted, og hvem andre end Saddam Hussein lukker op? Al-Douri, der aldrig tager en beslutning uden først at spørge sin chef, reagerer rådsnart og siger: »Jeg ville bare spørge, hvad jeg skal tage på i morgen«. I Bagdad ser nogle mennesker stadig nervøse ud, når man beder dem fortælle en vittighed. En mand siger, at det ikke er tid til at fortælle vittigheder, når der hverken er elektricitet eller vand eller arbejde. En anden siger om Saddam Hussein: »Han er selv en vittighed«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her