Magtskifte i blodige Burundi

Burundis præsident Pierre Buyoya blev onsdag den eneste afrikanske militærleder, der to gange har kuppet sig til magten for senere at opgive den frivilligt. Hans magtoverdragelse til den hidtidige vicepræsident Domitien Ndayizeye var særligt bemærkelsesværdig, fordi Buyoya på vegne af Burundis mindretal af tutsier dermed overgav præsidentposten til flertallet af hutuer - en vigtig tillidserklæring efter de fleste af nabolandet Rwandas tutsier blev myrdet af rabiate hutuer under folkedrabet i 1994. Fraser om fred »Jeg sværger at ville bekæmpe folkedrab«, sagde Ndayizeye under indsættelsesceremonien som en understregning af, at det kræver mere end fraser om respekt for flaget og Vorherre at styre det urolige land. »Skeptikere sagde, der aldrig ville ske ændringer, at Buyoya aldrig ville forlade posten. Men Burundi er parat til fred«, sagde Sydafrikas vicepræsident Jacob Zuma i tirsdags. »Dette lille afrikanske land kan slå et slag for dialog, hvis det kan bevise, at forhandlinger og samtale kan føre til fredelig sameksistens«, supplerede Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela ved Ndayizeyes indsættelse i går. Mandelas plan Mandela var hovedkraften bag en fredsaftale i landets ti år lange borgerkrig, der i 2001 førte til en aftale om tre års overgangsregering. Gårsdagens vagtskifte fra en tutsi til en hutu efter de første halvandet år var en vigtig milepæl. Men kratter man det mindste ned under symbolikken, vælter problemerne frem. De to største og stadig overordentligt aktive oprørsgrupper af hutuer afviste magtoverdragelsen som meningsløs. De holder stadig gang i landets borgerkrig og beskylder regeringen for at have brudt en våbenhvile fra december sidste år. Mangler støtte Domitien Ndayizeye sidder dermed som en hutufigur uden megen opbakning fra flertallet af sine etniske fæller på toppen af et militært magtapparat af tutsier. I 1993 overlevede en anden hutu i samme situation, Melchior Ndadaye, kun fire måneder, før han blev myrdet i et kupforsøg, der startede den nuværende krig. Og den reelle test på tutsi-generalernes vilje til at dele magten med flertallet af hutuer kommer, når militæret efter planen skal integrere tusinder af hututropper de kommende måneder. Ifølge den sydafrikanske konfliktforsker Jan van Eck var magtoverdragelsen mere drevet af ønsket om en symbolsk gestus og opfyldelse af fredsplanen end af en klar analyse af, hvad der tjener landet bedst. Han mener, at den nye præsident vil være handlingslammet i sine forsøg på at stoppe krigen, da ethvert indgreb mod oprørerne vil gøre ham mere upopulær hos sine egne hutuer. »Hvad der skete i dag, er ikke udtryk for flertallet af befolkningens ønsker«, sagde van Eck til sydafrikansk radio. »Risikoen er langt større end de mulige gevinster«.