Freden kommer først til Mellemøsten, når palæstinenserne for alvor har indset og accepteret, at Israel er kommet til regionen for at blive. Det har de ikke endnu. Derfor er den såkaldte køreplan for fred og en palæstinensisk stat i 2005 ikke realistisk.
Det mener USA's højrefløj, som har stor indflydelse i Det Hvide Hus. Daniel Pipes fra tænketanken Middle East Forum i Philadelphia er netop under stor opstandelse blevet udnævnt af præsident George W. Bush til at sidde i forbundstænketanken US Institute of Peace.
Muslimske organisationer i USA opfatter Pipes som nationens førende muslimhader og racist.
»Køreplanen for fred i Mellemøsten er langt mindre positiv end præsident Bushs plan fra juni sidste år. Forskellen er, at junitalen kræver virkelige forandringer i palæstinensernes opførsel, mens køreplanen er en tilbagevenden til Osloprocessen, hvor man har tidsfrister og kun nominelle krav til palæstinenserne. Jeg er ikke særlig optimistisk«, siger Pipes til Politiken. USA i balance
»Amerika beskyldes for at være ensidig i Israelspørgsmålet. Efter min mening er det europæerne, som er ensidige, mens amerikanerne er afbalancerede. Her konfronterer udenrigs- og forsvarsministeriet hinanden; vi har en pro-Israel- og pro-palæstinenserne-lobby - det skaber balance. Sådan er det ikke i Europa«. Kan der skaffes fred i Mellemøsten uden amerikansk pres?
»Læren fra det sidste årti har været, at man kun opnår fremskridt i konflikten, når israelere og arabere selv når frem til konklusioner. Ikke når amerikanere, europæere og russere kommer frem til konklusioner«.
»Antagelsen om, at araberne har accepteret Israels eksistens, og at striden handler om grænser, våben og helligdomme, er helt forkert. Flertallet af arabere og palæstinensere har ikke accepteret den jødiske stat. Realistiske forhandlinger kan først finde sted, når der er sket et skift i palæstinensernes syn på Israel«. Taktik
Pipes har heller ikke den store tiltro til palæstinensernes nye ministerpræsident, Mahmoud Abbas alias Abu Mazen. Den eneste forskel på Abbas og Yassir Arafat er ifølge Pipes, at de er uenige om taktikken:
»Er det en god ide at anvende vold mod israelerne for øjeblikket? Arafat siger ja, Abbas mener nej. Men ingen tager afstand fra brugen af vold for evigt. Det var løftet fra 1993, og det blev brudt. Palæstinenserne må både tage afstand fra brugen af vold permanent og demonstrere det over en lang periode. Så bliver forhandlinger realistiske. Jeg ved ikke, om Abbas kan stoppe volden, og om han er interesseret i det«.
»Det er alt for tidligt at tale om bosættelser, fordeling af vand, Jerusalem, og hvor jøder og muslimer skal bo. Det skal først diskuteres, når palæstinenserne har accepteret Israel. Når det er sket, så er jeg åben for grænsedragninger. Jeg tror dog ikke, at en palæstinensisk stat er realistisk i 2005«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























